Jobbet "Bygherrerådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi arbejder sammen med nogle af branchens mest spændende offentlige og private kunder om at udvikle og gennemføre bæredygtige og innovative projekter, og vi søger bygherrerådgivere, som kan indgå i vores team og bidrage i videreudviklingen af vores rådgivning.

Vi er med fra projektidé til ibrugtagningen, når der skal skabes nye eller transformeres fysiske rammer for derigennem at skabe værdi hos vores kunder og for samfundet. Vores projektportefølje spænder bredt og omhandler bl.a. hospitalsbyggeri, hoteller, skoler og institutioner, byudvikling, universitetsbyggerier, domiciler, almennyttigt byggeri og boligbyggerier i forbindelse med investering og finansiering.

Om jobbet
Som bygherrerådgiver vil du få ansvaret for at sikre professionel og kvalificeret rådgivning af vores kunder og typisk varetage opgaver som:

  • Analyser og programmering
  • Projektplanlægning
  • Udbud inden for forskellige udbudsformer
  • Kommunikation med interessenter og koordinering med myndigheder
  • Bæredygtighed – i miljømæssig, økonomisk og social kontekst
  • Styring af økonomi og tid
  • Sparring om tekniske og kontraktuelle forhold

Du kan glæde dig til at arbejde i et tværfagligt team inden for rådgivningsområdet med mange erfarne og højt kvalificerede kollegaer. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Allerød, og får adgang til et stort internt fagligt netværk med specialister inden for eksempelvis digitalisering og databehandling, installationer, energi, indeklima, akustik, brand, miljø, klimasikring, miljø, geoteknik m.m.

I jobbet som bygherrerådgiver vil du selvstændigt og i teams arbejde med rådgivning i store og små projekter. Vores dagligdag og fokus tager afsæt i kundernes projekter, som vi i et netværk af interne og eksterne parter har som vores første prioritet at få til at lykkes succesfuldt. Du vil som en væsentlig del af jobbet derfor kommunikere med mange interessenter og kolleger, og løbende skulle formidle mundtligt og skriftligt over for kunder med forskellige baggrunde og organisatoriske placeringer.

Om dig
Du har ca. 10 års erfaring inden for bygge- og anlægsområdet, og du har tidligere arbejdet som bygherrerådgiver eller som projekt- og projekteringsleder på større og komplekse projekter. Du er initiativrig og engageret og har erfaring med at arbejde sammen med andre fagligheder og brancher. Du er åben og tillidsvækkende og formår gennem analytisk og struktureret tilgang at finde ”vejen” og formidle løsningsmulighederne i komplekse sammenhænge. Din uddannelsesmæssig baggrund er som arkitekt eller ingeniør, som kan være suppleret med uddannelse inden for ledelse eller det merkantile felt.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del forretningsenheden Rådgivning Øst med 120 medarbejdere, hvor vi har et af branchens største om mest kompetente miljøer inden for bygherrerådgivning, og hvor faglighed og evner for samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter; vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kolleger, der er klar til at sparre med.
Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.

Realising your sustainable potential
Vores 700 eksperter inden for byggeri baner hver dag vejen for innovative løsninger og realiserer sammen med kunderne det bæredygtige potentiale i projekter og byggerier. Det betyder, at vi konstant søger ny viden, forbedrer vores kompetencer og tager initiativer til faglige netværk, partnerskaber samt samarbejder, så vi altid er et skridt foran.

Ring, og lad os tale om mulighederne…
Lyder det spændende, så ring og få en snak med afdelingsleder Nikolaj Snog på tlf.: 24690630. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte ved at vedhæfte din ansøgning og CV.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfrist: 1. september 2021

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.