Jobbet "Byggeteknisk konsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ambitiøs og engageret byggeteknisk konsulent søges

Du brænder for at projektere bygninger der er til gavn for kommunens borgere og brugere. Du sætter en ære i en god relation med dine samarbejdspartnere på tværs af kommunen og bruger din kreativitet til at skabe en spændende faglig løsning der understøtter optimeringen af Thisted Kommunes bygningsmasse. Du vil være med til at højne standarden af kommunens bygninger og lejemål. Hvis du kan genkende ovenstående, så tøv ikke med at sende din ansøgning til Sektionen Affald og Ejendomme. Dit kommende arbejdssted er på kontoret i Hurup Thy.

En alsidig hverdag kendetegner jobbet
Opgaverne varierer bredt, og du skal mestre både den kreative tekniske løsning, planlægning ud fra en helhedstænkning, samt vurdering af bygningstilstand og fremtidige behov.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Udarbejde vedligeholdelsesplaner
  • Forestå bygningsvedligeholdelse af ældreboliger og bofællesskaber
  • Udarbejdelse af prisoverslag ved ombygning/nybygning
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til direktionen og det politiske udvalg
  • Byggeteknisk tilsyn af almen boliger (drift og anlæg)
  • Være byggeteknisk sparringspartner for øvrige forvaltninger
  • Være bygherrerådgiver på større projekter
  • Byggeteknisk bistand ved salg af bygninger

Helt overordnet vil du få stor indflydelse på udviklingen af hele vedligeholdelsesområdet i samarbejde med dit team, samt videreudvikle dine færdigheder som byggeteknisk konsulent.

En stærk samarbejdspartner med høj faglig stolthed
Du har let til smil og er dygtig til samarbejde på tværs, internt i kommunen som eksternt med vores gode samarbejdspartnere. Du tager ansvar og skaber fremdrift i dine projekter, og trives derfor også i førertrøjen. Du har en høj faglig stolthed og en baggrund som enten bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende. Derudover er du vant til at arbejde med mundtlig og skriftelig kommunikation i en politisk organisation, samt i besiddelse af analytisk tilgang til bygningsvedligeholdelsessystemer. Du har kendskab til FM Doc og Revit/AutoCAD eller lignende. Sidste krav for stillingen er gyldigt kørekort minimum kategori B.

Du vil blive en del af Affald og Ejendommes fagligt stærke og udviklende arbejdsmiljø, hvor administration udgør 12 medarbejdere. Arbejdsopgaverne i sektionen spænder vidt fra vedligeholdelse af bygninger, energioptimering, projektledelse og bygherrerådgivning samt bindeled mellem øvrige forvaltninger, til udvikling af Thisted Kommunes affaldsplaner og affaldshåndtering.

Vi arbejder målrettet på, at vores løsninger skal være til gavn for borgere, virksomheder og øvrige brugere, og vi har stor fokus på et sundt arbejdsmiljø med høj trivsel, samt en lun og frisk omgangstone.

Kontakt vedr. stillingen
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan du kontakte sektionsleder for Affald og Ejendomme, Søren Funder Larsen på telefon 2338 7680, Alle henvendelser behandles fortroligt.

Generelt om rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfrist: 9. november 2018 kl. 08:00

Interview: 16. november 2018, eventuel supplerende interviewrunde i uge 47.

Tiltræden: 1. januar 2019

Ansættelsesvilkår

  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn
  • Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge
  • Mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og stor indflydelse på udformningen af planlægningen i forhold til egne opgaver

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder