Jobbet "Byggesagsmedarbejdere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Byggesagsmedarbejdere til Odense Kommune

Vil du være en del af travlt og vigtigt kontor? Og har du lyst til at skabe økonomisk vækst og menneskelig værdi for Odenses borgere og virksomheder i et tæt samarbejde med resten af forvaltningen? Så er du måske vores nye kollega.

Du får chancen for at sætte dit præg på en vigtig afdeling og hjælpe med at gøre Odenses ambitioner til virkelighed. Du får mulighed for at spille en nøglerolle i udviklingen af en ny moderne dansk storby og bringe din faglighed og personlighed i spil i en landets største byer.

Der bliver investeret og bygget i Odense som aldrig før. Byggerier skyder op i centrum, på havnen og ved campus, hvor universitetet udvider, og det nye supersygehus tager form. Om få år gør letbanen det nemt, hurtigt og bæredygtigt at komme rundt i byen. 

Det betyder travlhed i kommunens byggesagskontor. I gennemsnit behandler Byggesag i Odense Kommune 3 - 4000 byggesager hvert år. Derfor har vi nu brug for flere gode kolleger, som kan være med til at realisere byrådets visioner om at gøre Odense til en moderne dansk storby med en livlig bykerne, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer

Midt i travlheden står Byggesag i en brydningstid. Derfor ansætter vi seks nye medarbejdere i Byggesag, som sammen med de erfarne kolleger i kontoret skal sikre en god, ordentlig og saglig byggesagsbehandling for alle borgere og virksomheder i Odense. Vi søger også en byggesagsmedarbejder til et barselsvikariat.

Om os
Byggesagskontoret hører hjemme i By- og Kulturforvaltningen, og vi er placeret på Odense Slot. Vi er i dag omkring 25 medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling, spildevand og andre miljømæssige vurderinger som f.eks. støj og VVM. 

I By- og Kulturforvaltningen er vi knap 1500 ansatte, der arbejder med alt fra kulturelle begivenheder, drift af svømmehaller, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling.

Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, violinister, jurister og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte Odenses udvikling til en moderne dansk storby med en livlig bykerne, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer.

Vores fælles mål er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi.

Om jobbet
Du kommer til at arbejde med konkret byggesagsbehandling som f.eks.

  • Byggeloven
  • Bygningsreglementet
  • Planloven, lokalplaner og kommuneplanen

Du vil også skulle deltage i forskellige projekter i forvaltningen.

Om dig
Det er ikke afgørende, om din uddannelse er ingeniør, arkitekt, jurist eller konstruktør m.v., men det er vigtigt, at du har lysten til at tillære dig fagområdet, hvis du ikke kender det i forvejen. 
 
Vi forestiller os, at du

  • Er serviceminded, udadvendt og løsningsorienteret
  • Er empatisk, tolerant og god til at bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Er struktureret, grundig og har et godt blik for detaljer
  • Har blandt andet ordentlighed og integritet som dine personlige værdier

Du skal desuden være god til at

  • Gå i dialog med de borgere og virksomheder, som henvender sig til forvaltningen
  • Håndtere uenighed eller konflikter og løse dem på en konstruktiv måde
  • Arbejde selvstændigt men samtidig drives du af at arbejde sammen med andre for et fælles mål.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Der er tale om seks faste stillinger og et barselsvikariat på 37 timer om ugen,
 
Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingerne hos Byggesag, er du velkommen til at kontakte kontorchef Brian Bundsgaard på telefon 5114 3728 eller teamleder for byggeområdet Jens Lindorff på 6551 2440 eller jel@odense.dk.
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 5. oktober 2017.
 
1. samtalerunde afholder i uge 41 2017, mens 2. samtalerunde finder sted i uge 43 2017.
Går du videre til anden samtalerunde, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder