Jobbet "Byggesagsbehandler med lyst til indflydelse og udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du indsigt i bygge- og planlovgivningen, og kunne du tænke dig et job, hvor du meget konkret ser den positive effekt af din personlige indsats, så er det lige her. I Slagelse Kommune har vi over de seneste år sat markant fokus på vores planarbejde, så vi kan udvikle kommunen til at blive endnu mere attraktiv at bo og drive virksomhed i. Det har blandt andet givet masser af muligheder for nybyggerier, og heldigvis er der mange interesserede borgere og virksomheder. Vi er således lidt blevet indhentet af egne ambitioner.

 

Nu er vores mest erfarne erhvervssagsbehandler gået på pension, og det er her, du kommer ind i billedet. Med al din gode viden skal du hjælpe os videre i arbejdet med altid at levere den hurtige og kundevendte behandling, som borgere og virksomheder i Slagelse fortjener.

 

Selvstændigt ansvar for byggetilladelser - fra start til opfølgning

Helt grundlæggende handler dit job om at levere byggetilladelser, der lever op til kommunens planer og gældende lovgivning - altid med udstrakt forståelse for sagen set fra den enkelte borgers eller virksomheds side.

 

Dine primære opgaver bliver

  • myndighedsbehandling af byggeansøgninger - fra forhåndsdialog til stikprøvekontrol og færdigsyn af de færdigmeldte byggesager
  • fortolkning og administration af lokalplaner, herunder bevaringsbestemmelser
  • dispensationer og helhedsvurderinger efter plan- og byggelovgivningen
  • godkendelse af byggemodningsprojekter
  • forberedelse af sager til det politiske udvalg.

 

En vigtig del af din vej til succes handler om din evne til at samarbejde med og inddrage forskellige afdelinger i dit arbejde. Som en del af dette får du et tæt samarbejde med kollegaer fra afdelingerne Plan, Vej, Natur og Miljø omkring tværgående koordinering af byggesagsbehandlingen. Din nye arbejdsplads bliver i Korsør, hvor størstedelen af vores tekniske specialister har kontor.

 

Erfaring med byggesagsbehandling – fra kommune eller virksomhed

Vi leder efter en kollega, der har lyst til at gøre en positiv forskel for borgere og erhvervsliv i Slagelse Kommune. Er det dig, ser du først og fremmest dig selv som en samarbejdspartner, der kan få ting til at ske, og du venter derfor heller ikke, hvis du kan se behov for handling - du rykker selv. Du formår samtidig at se en sag fra flere sider ud fra din grundlæggende pragmatiske indstilling til at finde løsninger. I den sammenhæng formår du også at skifte fokus og prioritere din tid, så du kan agere hurtigt og smidigt i sager, der kræver lidt ekstra opmærksomhed.

Derudover rummer dit CV

  • en teknisk uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende
  • grundlæggende kendskab til bygge- og planlovgivningen
  • erfaring med byggesagsbehandling - fra kommune eller virksomhed
  • evne til at trives i en organisation med politisk betingede skift i retning og prioriteringer

Byggeri: din nye afdeling

Du får cirka 20 gode og kompetente kolleger på kontoret i Korsør. Vi behandler årligt cirka 4.500 sager med det overordnede mål, at Slagelse skal være landets bedste kommune at bo og/eller drive virksomhed i. Vores vigtigste værktøj er dialog, og vores rettesnor er, at vi er glade, når vores kunder er glade. Vi er en god blanding af administrative profiler og erfarne fagspecialister, så du kan glæde dig til rigtig gode muligheder for videndeling og sparring. Vores miljø er behageligt og imødekommende - her er ganske enkelt rart at være.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

afdelingsleder Jens Bendix på 51 54 18 72.

Frist

Send venligst din ansøgning med CV via linket 'Ansøg' senest 17. august 2020 kl. 12.00.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.