Jobbet "Byggeledere til elektrificeringen af jernbanen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark har i disse år travlt med elektrificeringen af de største strækninger af det danske jernbanenet. Elektrificeringen vil gøre den danske jernbane grønnere ved at muliggøre overgangen fra dieseldrevne til elektriske tog. Elektrificeringen gennemføres i totalentreprise af et konsortium bestående af Aarsleff og Siemens. Udrulningen af elektrificeringen sker etapevis for de forskellige strækninger.

Sideløbende med elektrificeringen gennemføres en modernisering af strømforsyningen til den eksisterende elektrificerede bane. Moderniseringen udføres ligeledes i totalentreprise.

Vi søger derfor passionerede byggeledere til følgende tre stillinger:

Stilling A:

Byggeleder til elektrificeringen af strækningen mellem Vordingborg og Femern. Du skal bistå den ansvarlige byggeleder med håndteringen af udførelsen af arbejderne i tæt samarbejde med totalentreprenøren, projektlederen og tilsynet.

Du refererer til den ansvarlige byggeleder. Du får arbejdssted i København, men må påregne at blive udstationeret på byggepladserne på Lolland/Falster

Stilling B:

Ansvarlig byggeleder til elektrificeringen af strækningen Fredericia – Aarhus. Du bliver ansvarlig for håndteringen af udførelsen i tæt samarbejde med totalentreprenøren, projektlederen og tilsyn. Du refererer til projektlederen.

Du får arbejdssted i Fredericia, men må påregne at blive udstationere på byggepladsen i forbindelse med udførelsen.

Stilling C:

Ansvarlig byggeleder for modernisering af strømforsyning til eksisterende elektrificering. Du bliver ansvarlig for håndteringen af udførelsen i tæt samarbejde med totalentreprenøren, projektlederen og tilsyn. Du refererer til projektchefen.

Du får arbejdssted i København, men må påregne en vis rejseaktivitet til byggepladserne på både Sjælland og Fyn.

Alle stillinger ønskes besat som fastansættelse. Det forventes, at du deltager aktivt i Banedanmarks uddannelsesprogram og opkvalificerer dig til andre stillinger i Banedanmark når projekterne afsluttes. 

Tæt samarbejde
Vi gennemfører projekterne i et tæt samarbejde dels internt i projektteamet, men også på tværs af Banedanmark. For os er succes, når vi leverer vores projekter som aftalt.

Du er med hele vejen fra start til slut
I projekterings- og planlægningsfasen vil du være tilknyttet vores kontor i København eller Fredericia, hvor du med din praktiske og teoretiske erfaring vil bistå projektlederen med planlægning og tilrettelæggelse af projektet.

Når arbejdet går i marken, vil din arbejdsplads være byggepladsen, hvor du med gennemslagskraft og gode forhandlingsevner sikrer det gode samarbejde med entreprenøren og øvrige projekter på strækningen og til gennemførelse af projektet til aftalt kvalitet, tid og pris.

Du er en væsentlig sparringspartner for projektlederen, og du er derfor i stand til at overskue komplekse problemstillinger i pressede situationer. Det kræver god tværfaglig forståelse og et blik for interne og eksterne sammenhænge i projektet.

Vi lægger vægt på det faglige fællesskab og erfaringsudveksling på tværs af såvel projektorganisationen som af Banedanmark. Du bliver derfor også en del af Elektrificeringsprogrammets løbende arbejde med at optimere vores projektstyring og tilsyn sammen med vores andre erfarne byggeledere.

Byggeleder med ansvarsfølelse og overblik

Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør, elektriker eller har en tilsvarende teknisk baggrund – gerne kombineret med erfaring som byggeleder inden for anlægsområdet. Du trives med at se projekterne blive til virkelighed og til at finde løsninger i samarbejdet med de øvrige parter i projektet.

Du formår at kombinere teknisk faglighed, inden for dit fagområde, med evnen til at lede og koordinere et anlægsprojekt. Du arbejder selvstændigt og er god til at planlægge. Du er samtidig udadvendt, evner at etablere mange forskellige samarbejdsrelationer og kommunikerer klart i både skrift og tale på både dansk og engelsk

Derudover er det et krav, at du har kørekort i kategori B.

Løn
Er du akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du elektriker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kortteknikere og kartografer m.fl. i staten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt anlægschef Erik Dal eller sektionschef Lars Michael Meng

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.