Jobbet "Byggeleder til sporprojekter på jernbanen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Anlægsdivisionen er Banedanmarks bygherreorganisation og en af Danmarks største bygherrer. I de kommende år gennemfører vi en række store projekter på jernbanen, og vi står derfor og mangler en byggeleder.  

Du indgår i byggeledersektionen, men vil også komme til at arbejde på tværs i området Anlæg, hvor vi hovedsageligt varetager jernbaneprojekter vest for Storebælt. Vi værdsætter en høj faglighed kombineret med en gensidig hjælpsomhed.

Vi arbejder med store som små jernbaneprojekter med budgetter, der spænder fra kr. 2 mio. til kr. 1 mia.  Vi gennemfører projekterne i et bredt samarbejde - dels internt i projektteamet, men også på tværs af Banedanmark og for os er succes, når vi leverer vores projekter som lovet. 

Dit faste arbejdssted vil være i Fredericia, hvor vi glæder os til at tage imod dig. 

Du er med hele vejen som faglig ekspert   
Du vil indgå som en del af kvalitetskontrollen for såvel detailfasen samt når projekterne skal bydes ud. Herudover vil du bidrage til udbudsmaterialet med din praktiske og teoretiske erfaring.

Som vores byggeleder vil du have en central rolle på byggepladsen, hvor du medvirker til det gode samarbejde med entreprenør og rådgiver, og hvor du bidrager til gennemførelse af anlægsprojektet, så de bliver leveret til aftalt kvalitet, tid og pris.

Du vil være en væsentlig sparringspartner for projektlederen, og du er derfor i stand til at overskue komplekse problemstillinger i pressede situationer. Det kræver god tværfaglig forståelse og et blik for interne og eksterne sammenhænge i projektet.

Detaljeorienteret og lyst til tekniske udfordringer  
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller har tilsvarende teknisk baggrund – gerne kombineret med erfaring inden for anlægsområdet. Især erfaring inden for nedgravning af kabler, naturgasledninger eller lignende er en fordel. Du trives med at se projekterne blive til virkelighed og til at finde løsninger i samarbejde med de øvrige parter i projektet.

Du formår at kombinere teknisk faglighed, inden for dit fagområde, med evnen til at lede og koordinere et anlægsprojekt.  Du arbejder selvstændigt og er god til at planlægge. Du er samtidig udadvendt, evner at etablere mange forskellige samarbejdsrelationer og kommunikerer klart både i skrift og tale. Endelig har du lyst til at arbejde for en velfungerende jernbane.  

Har du lysten til jobbet som byggeleder hos os, men ikke den fulde erfaring med jernbaneprojekter, får du den fornødne uddannelse og oplæringsperiode, så du kommer til at trives i rollen.  

Fagligt fællesskab  
I Anlægsdivisionen lægger vi vægt på det faglige fællesskab og erfaringsudveksling på tværs af projektorganisation, men også på tværs af Banedanmark. Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejder. Derfor har vi også fokus på efteruddannelse og videreudvikling.  

Løn  
Er du akademiker, ansættes du i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  

Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kortteknikere og kartografer m.fl. i staten. 

Ansøgning og kontakt   
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte anlægschef Jesper Jeberg. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.  

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.