Jobbet "Byggeleder til Lyngby-Taarbæk Forsyning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du erfaren i rollen som byggeleder på anlægsprojekter og vant til at føre tilsyn og kvalitetskontrol? Kan du forudse udfordringerne i de sværeste faser i et anlægsprojekt og samarbejde proaktivt for at sikre, at projektet gennemføres til aftalt tid, budget og kvalitet?

Hvis du kan svare ”ja”, har vi måske det helt rigtige job til dig. 

Til vand- og spildevandsområdet i vores projektafdeling søger vi en dygtig byggeleder. Du skal være Lyngby-Taarbæk Forsynings (bygherrers) repræsentant på vores byggepladser og løbende sikre solid fremdrift og det gode samarbejde med vores entreprenører. Vores anlægsprojekter dækker en bred vifte af projekter i forbindelse med etablering, omlægning og renovering af vand- og spildevandsledninger inden for både klimatilpasning og andre tiltag, der skal fremtidssikre vores infrastruktur på forsyningsområdet.

OPGAVER
Du skal skabe en god ramme for og varetage det daglige samarbejde med vores entreprenører og være vores repræsentant på byggepladserne med følgende primære opgaver:

  • Føre tilsyn med anlægsarbejderne og sikre at arbejdet på byggepladsen sker som projekteret, mest muligt effektivt, efter best practice og med et minimum af stop i anlægsarbejderne
  • Proaktivt håndtere uforudsete hændelser, så de får mindst mulig indflydelse på tidsplan og budget
  • Sikre at arbejdsmiljøreglerne efterleves og forestå arbejdsmiljøkoordinering
  • Holde byggemøder og sikre tilbagemelding til projektledere
  • Bidrage til udarbejdelse af projektrapportering og kvalitetssikre afregninger
  • Medvirke ved planlægningen og revideringen tidsplaner
  • Kvalitetssikre acontobetalinger.

OM DIG
Vi søger en byggeleder, der har:

  • en akademisk, teknisk baggrund, fx som ingeniør 
  • solid erfaring med bygge- og projektledelse i anlægsbranchen
  • stærke faglige kompetencer inden for tilsyn og kvalitetskontrol med byggeri/anlæg.

Hvis du har erfaring fra vand- og spildevandsområdet og/eller forsyningsbranchen vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Som person forventer vi, at du er empatisk, (forud)ser konflikter tidligt og tager dem i opløbet. Den ideelle kandidat er rigtig god til at sikre konfliktnedtrapning, skabe resultater gennem samarbejde og til at opbygge stærke arbejdsrelaterede netværk.

VI TILBYDER
Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads i udvikling, hvor der er fokus på videndeling, faglig sparring og effektivisering og i et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Som byggeleder vil du blive del af en projektafdelingen med dygtige kolleger, der har en uhøjtidelig omgangstone, og hvor der er plads til nye ideer og tanker. Vi har fokus på hele tiden at blive bedre ved at udvikle og professionalisere virksomheden.

Vi tilbyder også:

  • En arbejdsplads i bevågenhed fra omgivelserne og i konstant udvikling
  • En varieret, spændende og til tider travl hverdag
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

ANSÆTTELSESVILKÅR
Vi følger KL’s overenskomster og forventer, at du ansættes i henhold til relevant overenskomst for stillingen, din baggrund og relevante kvalifikationer.

ANSØGNING OG MERE INFORMATION
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektdirektør, Jette Miller, på tlf. 25 46 98 29.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Ansøg” – husk at vedhæfte CV, ansøgning og relevant uddannelses- og evt. kursusbeviser. Bemærk venligst at vi kun modtager ansøgninger via linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Ansøgningsfristen er søndag d. 20. juni 2021. Vi planlægger at holde førstesamtaler i uge 24 og anden samtaler i uge 25. Vi forventer, at tiltrædelse sker til 1. august 2021.