Gå til hovedindhold
Jobbet "Byggeleder til fjernvarmeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for byggeledelse, projekter, energi og miljø, og vil du være med til at skabe bæredygtige forsyningsløsninger til gavn for byens mennesker og virksomheder?

I København er 99 % af varmebehovet dækket af fjernvarme, og det er HOFOR der sikrer, at der er varme i radiatorerne. HOFOR udbygger og vedligeholder løbende ledningsnet og systemer til fjernvarme. Vi er eksempelvis i gang med en omlægning af fjernvarmen i København fra damp til et mere energieffektivt vandbaseret net, så alle kunder efter år 2021 vil få fjernvarme baseret på varmt vand i stedet for damp. Samtidig arbejder vi på at udbygge ledningsnettet til fjernkøling, som er et CO2-venligt alternativ til lokale køleanlæg. 
 
Du sikrer udførelsen af projekter  
Som byggeleder i HOFOR får du en vigtig rolle i realiseringen af vores mange projekter. Du bliver en del af Varmesektionen- i Projekt- & Byggeledelse, som består af 25 engagerede og dygtige kollegaer. 
 
Som byggeleder sikrer du, at ledningsarbejdet sker efter vores kravspecifikationer, og du får bl.a. ansvar for at føre effektivt tilsyn og for at skabe godt samarbejde på byggepladsen i forbindelse med etablering, omlægning og renovering af fjernvarme- og køleledninger, samt bygninger og tekniske anlæg i fjernvarmesystemet. 
 
Dine opgaver vil således omfatte: 

  • Planlægning af- og tilsyn med udførelsen af projekterne i tæt samarbejde med projektlederen  
  • Sikring af effektivt samarbejde med entreprenører 
  • Overholdelse af projektets tidsplan, budget og kvalitetsforventninger 
  • Sikring af at afregning stemmer med kontrakter 
  • Bidrage til udarbejdelse af projektrapportering 
  • Effektiv afholdelse af byggemøder 

Du vil få en grundig indføring i arbejdsopgaverne. Der er tale om et selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et dynamisk miljø med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med flad struktur.
 
I HOFOR er vores byggeledere nøglepersoner, når det gælder om at drive arbejdet fremad med tempo og handlekraft. Som byggeleder får du jord på støvlerne, og masser af muligheder for at bruge din faglige viden i tæt samarbejde med projektledere, tekniske designere og andre kolleger - og selvfølgelig også i samarbejde med entreprenører og rådgivere. 
 
Teknisk profil med overblik og gennemslagskraft 
Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør, maskinmester eller anden relevant teknisk uddannelse. Du har væsentlig erfaring med byggeledelse og styring af entreprenører, og du trives med mange sideløbende opgaver. 
 
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af projekter og er certificeret i projektledelse (f.eks. IPMA). Vi ser gerne, at du har arbejdet med fjernvarmeområdet og dampsystemer, og har kendskab til anlægsteknik inden for jord, beton, veje, afløb, gas, vand og fjernkøl. Vi vil endvidere se positivt på, at du har kendskab til relevante design-/lægningsregler. 
 
Da jobbet kræver, at du holder snor i flere interessenter på én gang, er det vigtigt at du som person er god til at holde overblikket, og prioritere under tidspres. Du skal kunne tage selvstændige beslutninger og have gennemslagskraft. Du er god til at kommunikere og kan skabe effektive samarbejdsrelationer med mange forskellige samarbejdspartnere, både internt og eksternt. 
 
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B, og at du taler og skriver flydende dansk. 
 
Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Michael Sepstrup Nielsen på telefon 2795 2786 eller projektchef John C. W. Olsen på telefon 2795 2812. 
 
Ansøgningsfristen er den 7. marts 2018. Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Ansættelse snarest muligt. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Udgivet
08. februar 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
07. marts 2018
phone
Kontakt
Michael Sepstrup Nielsen
Tlf.: 2795 2786
work
Type
Fastansættelse