Gå til hovedindhold
Jobbet "Byggeleder og tilsynsførende på fjernvarmeprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde med den nyeste udvikling og projekter inden for energiområdet? Har du min. 5 års erfaring med byggeledelse og tilsyn inden for energiområdet i kombination med en høj faglighed inden for fjernvarme og energi projekter? Så er du måske vores nye kollega. 

Vi har travlt i energigruppen Energy Øst i afdelingen Water & Energy Øst, og der er udsigt til endnu flere nye, spændende opgaver. Du bliver en del af et tværfagligt team med en række kolleger, der brænder for udviklingen af energisektoren i Danmark. Teamet sidder i Glostrup, men trækker på ekspertise fra hele Sweco på tværs af Danmark og Europa. Som en del af Water & Energy Øst får du 70 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med opgaver inden for det anlægstekniske område for vand og energi. 

Det samlede forretningsområde ”Water & Energy” udgør i øjeblikket cirka 100 medarbejdere fordelt på alle kontorerne i Danmark. Vores mål er at vækste over de kommende år, og det mål skal du selvfølgelig være med til at arbejde hen imod.  

Yderligere vil du indgå i et stærk team hvor, der er fokus på helhedsbilledet og kundernes behov. Hvor udvikling og sparring med dine kolleger er en naturlig del mht. fremdrift, kvalitetssikring, økonomi og vidensdeling. Du refererer i det daglige direkte til gruppelederen for Energy Øst og får din daglige gang i Glostrup indtil vi rykker ind i vores nye hovedkontor i Ørestad. 

Du er stærk faglig på fjernvarme- og forsyning området
Du er uddannet ingeniør eller anden videregående uddannelse med stærke kompetencer indenfor energi- og anlæg. Du har ligeledes mangeårig erfaring inden for fjernvarme- og forsyningsområdet. Du er vant til at fungere udadvendt blandt entreprenører og leverandører, ligesom du brænder for at varetage vores kunders interesser. Du har erfaring med styring af større anlægsprojekter. Erfaring med fjernvarmealarmsystemer er også en fordel. 

Du er en erfaren og dygtig byggeleder og tilsynsførende
Det falder dig naturligt at arbejde i spændet mellem bygherrer og entreprenører og sikre kommunikationen og samarbejdet med bygherrer, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere. Du arbejder struktureret og udviser overblik i forhold til dine opgaver og håndterer økonomi- og risikostyring, samt planlægning og tidsstyring. 

Du er god til netværk
Vi er en del af en stor, international virksomhed så du skal trives med at samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Du skal have gode kommunikationsevner, da der er meget kommunikation i jobbet.  

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise 
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt gruppeleder Ask Brüel på 2723 6449, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter i dag eller senest d. 1. april 2018. Vær opmærksom på at vi løbende holder samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder