Du vil indgå i et dynamisk team af dedikerede byggeledere, som i samarbejde med vores Engineering afdeling skal stå for opbygningen af den ny infrastruktur i området omkring Ny Ellebjerg Metrostation.

Arbejdsopgaver og ansvarsområdet
Som byggeleder på et større anlægsprojekt i hovedentreprise, il dit primære fokus være på:

  • OHS
  • Sikre fremdriften for entreprenøren
  • Beskytte Metroselskabets interesser

 Dine primære opgaver vil være:

  • Afholde bygge-, teknik-, sikkerheds-, tids- og økonomimøder
  • Håndtering af tekniske forespørgsler, afvigerapporter, ændringsforespørgsler mv i samarbejde med kollegaer i Engineering afdelingen og vores rådgivere.
  • Opfølgning på sikkerhed på pladsen – herunder sikkerheds rundering
  • Tilsyn samt styring af tilsyn
  • Daglig kontakt med entreprenøren

Din profil
Du skal være dygtig til at lede og samarbejde såvel internt som med entreprenøren, og du har gennemslagskraft og kan skabe engagement hos alle involverede parter i byggefasen.  Du udviser faglig stolthed, og du motiveres af nye udfordringer og tager ejerskab inden for dit ansvarsområde. Du er pragmatisk, løsnings- og resultatorienteret, og du er en dygtig beslutningstager, som evner både at prioritere og holde fokus i komplekse situationer.

Du er tillidsvækkende, overbevisende og professionel, og du er god til at skabe relationer og samarbejde med både kollegaer og entreprenører. Du har et godt humør, og du er positiv og udadvendt, og du trives frihed under ansvar og en afvekslende hverdag

Derudover har du: 

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende
  • Minimum 10 års solid erfaring inden for byggeledelse og tilsyn, og erfaring med arbejde i og nær spor i drift vil ydermere være en fordel.
  • Entreprisesproget er dansk, og det forventes at dine danskkundskaber - både mundtligt og skriftligt, ligger på forhandlings niveau.

Derudover er Metroselskabet og Hovedstadens Letbane involveret i analysearbejdet for fremtidige infrastrukturprojekter til at understøtte udviklingen af ​​Hovedstadsområdet (f.eks. Lynette Holmen).

Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med stort ansvar i en dynamisk organisation. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår og en arbejdsplads med en kultur, hvor sikkerhed, trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt.

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane gennemfører store internationale bygge- og transportprojekter med fokus på bæredygtig kollektiv transport for hovedstadsområdets borgere og besøgende. Vi arbejder i øjeblikket på byggeriet af udvidelsen af ​​Cityringen til Sydhavn og etableringen af ​​Letbanen langs Ring 3. Projekterne forventes åbnet i henholdsvis 2024 og 2025.

For yderligere information om jobbet kontakt venligst Construction Manager Bent Christensen på 3311 1700 /7242 4968.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Ansøgningsfrist 22. Maj. Vi holder løber løbende jobsamtaler, og du kan med fordel sende din ansøgning hurtigst muligt.