Jobbet "Bygge- og anlægschef til Center for By, Erhverv og Miljø samt Center for Ejendomme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ballerup Kommune søger en samarbejdsorienteret bygge- og anlægschef til Center for By, Erhverv og Miljø samt Center for Ejendomme

Ballerup Kommune har et godt ry, en sund økonomi og et stærkt fokus på det gode samarbejde med borgere, brugere og virksomheder.

Vi er en aktiv deltager i udviklingen af hovedstadsregionen og en kommune med blus på kedlerne med et deraf følgende ambitiøst anlægsbudget. Vi søger derfor en bygge- og anlægschef, der kan lede og holde styr på kommunens bygge- og anlægsprojekter, og som kan stå i spidsen for dygtige projektledere og sammen med dem styre projekterne sikkert igennem i tæt samarbejde med øvrige ledere og kolleger i kommunen.

Du vil blive en del af både Center for By, Erhverv og Miljø og Center for Ejendomme. Vi er 80-90 medarbejdere i hvert center, og opgaverne spænder over udvikling og administration af kommunens ejendomme over by- og erhvervsudvikling, myndighedsarbejde inden for almenboliger, veje, natur, miljø og byggeri samt anlægs-, bygge- og driftsopgaver.

De ledelsesmæssige opgaver
Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Kommunalbestyrelsens Vision 2029 sætter fokus på retten til at bidrage og til at være en del af fællesskabet, på samarbejdet med borgere og virksomheder i øjenhøjde og på Ballerup Kommune som et godt sted at leve, bo og arbejde i alle livets faser.

Du skal have lyst og evne til at arbejde ud fra Ballerup Kommunes ledelsesgrundlag. Det indebærer, at du sætter retning og skaber mening og resultater, og at du er ordentlig i sprog og adfærd og i stand til at skabe tillidsfulde relationer. Du skal kunne lede og motivere medarbejdere positivt, så kommunens borgere og samarbejdspartnere oplever kvalitet i opgaveløsningen.

Som bygge- og anlægschef bliver du en del af et samlet lederteam for de to centre bestående af 8 ledere og 2 centerchefer.

Som bygge- og anlægschef vil dine vigtigste opgaver være

  • Personaleledelse af medarbejderne i de to team
  • Overordnet styring af anlægsporteføljen for infrastruktur og byggeri samt vejmyndighedsopgaverne
  • Sikre fremdrift, koordinering og det tilstrækkelige politiske beslutningsgrundlag herunder deltage på udvalgsmøder
  • Sikre, at der er kvalitetssikring og mulighed for sparring i forhold til de enkelte anlægsprojekter og vejopgaver
  • Sikre samarbejde og inddragelse på tværs af organisationen/kommunen
  • Medvirke når der er brug for at drøfte- og forhandle ”på højere niveau” med samarbejdspartnere
  • Sikre anlægsøkonomistyring, ressourcestyring og -allokering samt løbende opfølgning
  • Sikre udvikling og vedligeholdelse af generelle procedurer, kontrakter og rammer samt et godt videngrundlag og videndeling hos medarbejderne i teamene
  • Indgå i det samlede ledelsesteam for de to centre, herunder give medspil og sparring til dine ledelseskolleger.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst, efter principper om lokal løndannelse, efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Forventet tiltrædelse: 1. januar 2022

Yderligere information
Du kan læse meget mere om stillingen, om opgaverne, om Ballerup Kommune og ikke mindst om vores forventninger til dig i stillingsprofilen.

Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef for Center for Ejendomme Mads Bo Bojesen på mail: madb@balk.dk  eller på telefon 2069 1272 eller centerchef for Center for By, Erhverv og Miljø Steen Pedersen på mail: spe1@balk.dk eller på telefon 4175 0101.

Mellem første og anden samtalerunde gennemfører kandidater til anden samtalerunde to analyser, henholdsvis en intelligens- og færdighedsanalyse og en personanalyse. I tilknytning til analyserne deltager kandidaterne i en personlig samtale med rekrutteringskonsulenten. Der vil derudover blive fremsendt en case mellem første og anden samtalerunde, hvor kandidaterne til anden samtalerunde præsenterer deres synspunkter på og løsning af casens problemstillinger som en del af 2. samtalen.

Ansøgningsfrist: 8. november 2021
Første samtalerunde forventes gennemført den 16. november 2021 kl. 8.00-18.00.
Anden samtalerunde forventes gennemført den 23. november 2021 kl. 8.00-18.00.

Links til stillingsopslaget

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

I Ballerup Kommune er vi fælles om fremtiden. Vi møder borgerne i øjenhøjde, og sammen finder vi de gode løsninger på tværs af institutioner, foreninger og erhvervsliv. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udvikler sig og leverer en professionel service til borgere og virksomheder.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.