Gå til hovedindhold
Jobbet "Business intelligence specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du stor forståelse for data og lysten til at arbejde datadrevet?

Som vores nye kollega vil du indgå i et stærkt fagligt team som indgår i Forretnings IT, som har ansvaret for at sikre IT-understøttelsen for alle forretningsområder i HOFOR. Du bliver en del af et team, som i samarbejde med forretningen vil gøre HOFOR endnu mere datadrevet.

Du får en vigtig rolle med at varetage drift og udvikling af vores BI-platform samt assistere med datamodellering og udvikling af avancerede frontend-rapporter og dashboards.

Sammen med dygtige kolleger og leverandører vil du hjælpe forretningen med at omsætte data til rapporter og analyser. Derudover vil du deltage i arbejdet med opbygningen af data- og BI-platform i vores hybride datacenter.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Design, udvikling og vedligeholdelse af vores BI-platform
  • Dokumentation af vores BI-platform
  • Designe komplekse rapporter i Power BI og SSRS samt hjælpe forretningen til selv at lave rapporter
  • Deltage i konkrete løsningsdesign af opgaver i samarbejde med forretningen
  • Bidrage til vedligeholdelse af rammer for udvikling, datadesign og datamodeller

I IT-afdelingen får du i alt mere end 80 kolleger, som sammen står for koncernens IT på tværs af alle forretningsområder i virksomheden. Du vil opleve et arbejdsmiljø, hvor din faglighed værdsættes, og hvor vi sparrer med hinanden og gerne vil bidrage til, at fagligheden styrkes yderligere. Desuden bliver du en del af en arbejdsplads, der vægter en god balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Du har høj IT-faglighed, og fokus på effektiv og værdiskabende IT-understøttelse
Vi forventer, at du har solid erfaring med business intelligence. Du har et godt kendskab til design og konfiguration af datamodeller og forstår værdien af værdiskabende og brugervenlige løsninger.

Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring fra en større intern IT-afdeling eller fra et IT-konsulenthus, men det vigtigste er din faglighed.

Du har sikkert erfaring med:

  • Microsoft SQL Server og Services (SSRS, SSAS, SSIS)
  • Power BI
  • Data management
  • Datadesign og -modeller
  • Business Intelligence for Visual Studio 2017
  • UI og UX

Du har lyst til at arbejde med nye teknologier, der understøtter vores hybride datacenter og datamanagement baseret på Microsoft Azure, herunder Machine Learning, AI m.m.

Som kollega værdsætter du gensidig faglig sparring og videndeling samt et uformelt arbejdsmiljø.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme, og vi opfører vindmøller.

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen - derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer her

Klar til at ansøge?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Steen Grube på stgr@hofor.dk eller på 2795 2586.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2019.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder