Business Development (intern)
Boost din karriere som Business Development-intern i vores fremadstormende PropTech-startup.
Hos Waitly har vi udviklet en brugervenlig, gennemtænkt og omfattende ventelisteplatform til andelsboliger, lejeboliger og senest udvidet til kolonihaver, der gør ventelister til en leg at administrere, samtidig med en øget transparens for de boligsøgende og et let annonceflow, der gør det let, når en bolig skal skifte hænder, men vi stopper slet ikke her - vi har nemlig blod på tanden!
Med vores mere end 43.000 brugere, som tilsammen har mere end 97.000 opskrivninger på platformen, er vi i kraftig vækst og er allerede travlt beskæftiget med ekspansionsplaner til nærliggende markeder i Europa. Derfor søger vi en praktikant, der vil med på rejsen i en virksomhed i høj vækst, opleve spændingen ved at være i en ung start-up med højt til loftet og masser af luft under vingerne!
Hvordan kunne en dag se ud i Waitly:
- Udarbejde og oprette annoncer og kampagner for paid socials, f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn eller Google Ads
- Automatisering og strukturering af emailflows, både i interne og eksterne systemer (Mailchimp)
- Brainstorming, udvikling og eksekvering af marketing kampagner og initiativer
- Udarbejdelse af indhold til organiske og betalte marketing opslag
- Udvikling af interne projekter til optimering af markedsførings indsatser, herunder effektmåling og afrapportering
- Interne analyser ved brug af vores analyseværktøjer (Segment og Mixpanel) og BI-tool (Metabase)
- Hmm… Måske du sidder med en tanke for et syvende projekt, så kom gerne med den, vi mener det faktisk, når vi siger, at der er plads til alle idéer
Er det dig, vi leder efter?
Vi leder efter en smilende, passioneret og tech-savvy person, der er altid ivrig efter at lære nye ting i en foranderlig start-up verden i krydsfeltet mellem den moderne verden af teknologi og den gammeldags ejendomsbranche (proptech). Personen, vi søger, vil kunne hjælpe med at vække vores data til live i vores Business Development-afdeling, udarbejde indsigter i vores data (interne analyser) og derefter aktivere denne viden i marketing kampagner på tværs af forskellige platforme, heriblandt Paid Social, organiske opslag, SEM, SEO og andre offline initiativer. I en ung start-up som vores har vi alverdens nyeste og banebrydende teknologi til rådighed i form af dataindsamling, datavisualisering fra flere kilder og aktivering af den indsamlede viden. Det er et område, vi prioriterer højt og bruger mange ressourcer på.
Hvad får du ud af det?
- Du får lov til at arbejde på store projekter med et stort ansvar, udarbejde din egen research, afprøve forskellige tilgange og afrapportere til vigtige stakeholders
- Muligheden for at tilegne dig viden og bidrage til udviklingen af rygraden i en tech-startup i form af indsigter, marketing kampagner og andre relevante initativer, f.eks. events og forskellige arrangementer
- Udleve drømmen af en startups atmosfære, hvor der er højt til loftet, plads til at fejle og en masse skarpe hjerner og hyggelige stunder
- Intet er sat i sten i en startup og har du en brandgod idé, er der ikke langt fra idé til eksekvering
- Du vil arbejde med super dygtige kollegaer med et enormt drive, ambitiøse og velvillige til altid at give deres besyv, hvis du har brug for en hjælpende hånd
Hvad forventer vi af dig?
- Du er som person glad for at løbe stærkt, jonglere mange bolde i luften, højt motiveret og leder efter et sted, hvor du kan lære, bidrage med og opnå ny viden og medvirke til den entreprenørielle stemning i teamet
- Du har en sans for detaljen i det skriftlige, både på dansk og engelsk, ligesom du er flydende i begge sprog
- Du brænder for markedsføring, iværksætteri og er spændt på at medvirke til at opbygge og udvikle markedsføringsmotoren i en virksomhed på vej over landegrænserne
- Ikke et krav, men et stort plus, hvis du har teknisk erfaring med Google Ads, LinkedIn Ads, Meta Business Suite, SEO, SQL og lignende
- Slutteligt … Du har et smil på læben, fastbesluttet på at lære og bestræber dig på at finde løsninger til problemerne, du møder på din vej
Arbejdssted: BLOX, København (BloxHub). For flere informationer eller spørgsmål kontakt andreas@waitly.dk eller +45 71 74 12 07.
Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.