Som Business Analyst i kontoret Vurderingssystemer, har du fokus på forretningsudvikling og -optimering, hvor du skaber sammenhængen mellem forretning og it-applikationer i en balance mellem drift, systemudvikling og -afvikling. Din rolle er således helt uundværlig, i en stor kompleks it-organisation med mange interessenter og omgivelser i konstant forandring. Som Business Analyst vil du få et helt unikt indblik i meget komplekse it- og forretningsudfordringer.

IT-løsningers livscyklus
Du bliver en del af Kontoret for Vurderingssystemer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), hvis formål er at sikre stabil drift og udføre forretningsudvikling og vedligehold af it-systemer ift. vurderingsområdet. Du vil indgå i et team, der har primært fokus på drift, vedligehold og ikke mindst kontrolleret afvikling af ældre legacy systemer, der alle er med til at understøtte sagsbehandling, i forbindelse med de skattemæssige indsatser i forhold til borgere og virksomheder på vurderingsområdet.

Vi har en forskelligartet portefølje at håndtere i dagligdagen. Lige fra de nuværende systemer som kører på mainframe og er udviklet i cobol/PL1, til de nye systemer som er i gang med at blive udviklet som kører på ny teknologi i Amazon cloud – og interaktionen imellem det nye og det gamle systemkompleks.

Alt i alt udgør ejendomsvurderingerne omkring 45 milliarder årligt i skatteindtægter til understøttelse af velfærdsstaten - derfor er det meget vigtigt, at disse it-løsninger understøtter forretningen så optimalt som muligt.

Systemejerskab og samarbejde
Du medvirker i moderniseringen af arbejdet som Business Analyst, og vil formentlig også blive systemejer i nogle aspekter og arbejde tæt sammen med ligesindede kollegaer på legacy systemerne. Du får et tæt samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere, da en del af UFST’s IT-systemer er outsourcede. Du skal arbejde på at opnå et forsat godt leverandørsamarbejde, og sikre kontraktoverholdelsen fra start til slut. Det er dig der sikrer, at leverandørerne implementerer de forretningsmæssige behov korrekt i systemerne med omtanke for funktionalitet, teknik og økonomi.

Dine opgaver vil primært være analytisk tunge, fx:

  • Indsamle information fra mange kilder og udlede viden herfra
  • Udarbejde begrebsmodeller på forretningsniveau  
  • Udarbejde datamodeller og proces flow på teknisk niveau
  • Analyser og forretningsafklaring ifm. nedlukning af legacy og overgang til nye systemer 
  • Forstå forretningsbehov i forhold til data og funktionalitet
  • Analyse at system livscyklus, data og grænseflader med interessenter på ejendomsområdet  
  • Kravspecificering baseret på forretningskrav i samarbejde med de forretningsansvarlige – og udfordre kravstiller 
  • Tænke ud af boksen og komme med alternative løsningsforslag i forhold til kørende løsninger
  • Designe funktionelle løsninger på ejendomsområdet og udarbejde beslutningsgrundlag  
  • Definere og beskrive features inkl. acceptkriterier for både funktionelle og non-funktionelle krav
  • Arbejde med traditionelle og agile processer
  • Dokumentere afklaringer og vedligeholde dokumentation 

Udover de daglige opgaver, skal du forvente løbende at få projektopgaver i forbindelse med strategiske projekter. Du vil også spille en rolle i transitionen til de nye løsninger, og bidrage til at sikre en problemfri overgang fra de nuværende legacy systemer.

God til at navigere
Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor IT, eller er generalist med flere års erfaring fra IT-branchen. Du har et solidt kendskab til IT-udvikling, og har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Som person er du vedholdende og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er løsningsorienteret og formår at bevare det fulde overblik. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde, og fungerer godt i et team, hvor opgaver løses i fællesskab – men med respekt for forskellige holdninger.

Du har erfaring fra roller som Business Analyst, Service Delivery Manager, Application Manager, Systemforvalter, Systemejer eller tilsvarende. Vi har et behov for, at du som person kan dykke ned i detaljen, men samtidig kunne tænke holistisk og holde en rød tråd, med fokus på risk management.

Det er vigtigt at du kan skabe tillid, og indbyde til dialog med flere forskellige lag i organisationen og udadtil, i forhold til leverandører. Du skal have et godt kendskab til teknikken, og komfortabelt kunne begå dig og opnå resultater sammen med udviklere og driftsspecialister. Men det er – mindst - lige så vigtigt, at du har en nysgerrighed på forretningens dagligdag og den strategiske retning. Stolthed i at finde praktiske løsninger, der kan opnås indenfor UFST’s råderum, er lige dig. 

Du er analytisk, pragmatisk og kommunikerende i din tilgang til opgaver, og du kan se dig selv arbejde i en spændende organisation under udvikling. Som person er du positiv, udadvendt og en udpræget teamplayer, der gerne bidrager til en hyggelig, sjov og rar stemning på kontoret. God kommunikation på dansk både mundtligt og skriftligt er helt naturligt for dig.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 22. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte It-specialist Palle Lauritsen på telefon 72 37 04 36 eller kontorchef Søren Brørup på telefon 72 38 99 09.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 110-116, 2800 Kongens Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.