Jobbet "Business Analysts til et af Danmarks største it-programmer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at arbejde i projekter, der gør en samfundsmæssig forskel? Er du specialist i at udarbejde og beskrive processer og dermed sikre implementering af it-løsninger, der styrker den forretningsmæssige indsats. Hvis svaret er ja, har vi det helt rigtige job til dig i Toldprogrammet.

Vi skal udskifte størstedelen af de it-systemer, som i dag benyttes af Toldstyrelsen til bl.a. at behandle og kontrollere import- og eksporthandel i Danmark. Det skal vi fordi EU har vedtaget en ny lovgivning på netop dette område. Derfor søger vi en Business Analysts, der har lyst til at være med til at løse denne spændende og vigtige opgave.

Bliv en del af vores Center for Product Management EUTK
Vores kontor består af en dynamisk tværfaglig gruppe på ca. 50 medarbejdere med høj faglighed, en åben dialog og stor respekt for hinanden. Du får en leder, der tror på tillidsbaseret ledelse, uddelegering af ansvar samt faglig og personlig udvikling.

Om jobbet
Du bliver tilknyttet toldprogrammet (EUTK) i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er et af de største it-transformationsprogrammer i Danmark. Vi er organiseret i teams og benytter rammeværket SAFe.

Konkret søger vi lige nu Business Analysts til et team, som arbejder med idémodning. Dine arbejdsopgaver i dette team vil bl.a. bestå i at:

  • Konkretisere information og analysere initiativer ud fra materialer fra EU
  • Skabe relationer og samarbejde med interessenter i Toldstyrelsen samt andre interne og eksterne interessenter
  • Tilrettelægge og afvikle analyseaktiviteter med henblik på at omsætte viden og sætte det i kontekst af Toldstyrelsens forretning
  • Udarbejde koncise beslutningsoplæg til programmets ledelse
  • Bistå Product Owner med at sikre maksimal værdi af backloggen.

Dine opgaver kan have forskellig karakter, men alle med fokus på at sikre en optimal løsning for Toldstyrelsen.  Derfor er forretningsmæssig indsigt og forståelse en nødvendighed.

Line Cecilie Gullacksen, Product Owner i teamet, fortæller om rollen:
”Du vil som en del af teamet stifte bekendtskab med mange forskelligartede initiativer, som på sigt skal blive til nye store IT-projekter på toldområdet. Du får en unik mulighed for at være med igennem hele processen – fra et initiativ opstår, til at udarbejde eventuelt udbudsmateriale, for til sidst at have udviklet et nyt IT-system, som skal overleveres til kunden. Som BA’er har du derfor en vigtig rolle i at sætte dig ind i og repræsentere de forretningsmæssige behov. Du får derfor brug for dine samarbejdsevner da flere af initiativerne kan gå på tværs af flere styrelser.”

Om dig 
Som Business Analyst hos os skal du have en god forretningsforståelse og erfaring med at se på systemmæssige sammenhænge og it-arkitektur. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med QualiWare eller andre procesværktøjer, men det er ikke et krav såvel som det er en fordel at have arbejdet i kontekst af statens it-projektmodel.

Du skal gerne kunne omsætte og beskrive forretningsmæssige behov til implementering i it-systemer samt nedbryde disse behov gennem procesafdækning og procesmodellering.

Du er god til at formulere dig mundtligt såvel som skriftligt og har en relevant uddannelse fra Universitet eller Business school.

Som person er du proaktiv og trives i at arbejde i en kontekst med mange forskellige interessenter. Du har gåpåmod og en struktureret tilgang til dit arbejde.

Derudover motiveres du af at arbejde i et tværfagligt og -organisatorisk miljø, hvor du har fokus på at omsætte opgaver til konkrete leverancer og du trives med at gøre det komplekse enkelt og forståeligt.

Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere, medarbejdere fra Toldstyrelsen og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god imellem os, og vi har en let og uformel omgangstone. Du bliver samtidig en del af en organisation, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor der er rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Ansøgning og kontakt  
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 30. juni. Vi holder samtaler løbende. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Souschef Rune Mejlvang 72 37 68 41.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder