Jobbet "Business analysts der brænder for at gøre en forskel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at være en del af et af Skatteforvaltningens spændende projekter på ejendomsområdet? Brænder du for at arbejde med forretningsanalyse og oversætte det til it? Og vil du arbejde med ejendomsdata, den nyeste teknologi, høj hastighed og stor kompleksitet? Så søger vi i Programkontor for Ejendomsdata lige nu flere stærke business analysts.

Vær med i udviklingen af fremtidens ejendomsområde
Der er store og spændende forandringer i disse år på tværs af det samlede ejendomsdataområde. Grunddataprogrammet er gennemført, og der implementeres en række ændringer af ejendomsbeskatningen.

Du kommer til at indgå i Programkontor for Ejendomsdata, som er forankret i Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Vi er i fuld gang med at koordinere og gennemføre en række initiativer, som skal sikre sammenhæng i ejendomsdata på tværs af Skatteforvaltningen, da vores opgave er at sikre understøttelsen af grunddata og ejendomsdata i Skatteforvaltningen.

Kontoret har bl.a. ansvaret for Skatteforvaltningens Ejendomsdataprojekt, som er i gennemførelsesfase og arbejder agilt i sprints med egne udviklere. Kontoret arbejder også med andre forretningsanalyser på ejendomsområdet, yder bistand til Udviklings- og forenklingsstyrelsens direktion og koordinerer samarbejde med eksterne parter (andre styrelser, KOMBIT, KL og leverandører) i forhold til store datamæssige omlægninger og de nødvendige tilpasninger af vurderings- og beskatningssystemerne.

Indgå i et dynamisk og tværfagligt miljø med højt til loftet og rig mulighed for at gøre en forskel
Du kommer til at deltage i opgaveløsningen i et eller flere af vores projekter og opgaver i samarbejde med især dataspecialister, løsningsarkitekter, informationsarkitekter og projektledere. Du vil have en vigtig rolle i at afklare forretningsbehov, modellere processer og skrive user stories.

Opgaverne kan have forskellig karakter men alle med fokus på at sikre en optimal dataunderstøttelse af ejendomsdata i Skatteforvaltningen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • planlægge og gennemføre forretningsanalyseaktiviteter, der gør det muligt at træffe forretnings- og it-mæssige valg
  • udarbejde funktionelle løsningsdesigns og user stories i samarbejde med resten af teamet
  • analysere og koordinere konsekvenser af ændringer i scope i vores projekter
  • evt. deltage i kravspecifikationer og udbudsprocesser.

Programkontor for Ejendomsdata ansatte den første medarbejder i efteråret 2019. Siden er vi vokset til ca. 20 medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt.

”Vores kontor er præget af en uformel tone, godt humør og en høj faglighed”, siger din kommende kontorchef Tine Kapper og fortætter: ”Du får rig mulighed for at tage ansvar og påvirke din egen arbejdsdag”.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og kan være i starten af din karriere, men du kan også have erfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for at arbejde i en digital kontekst med at omsætte strategiske og operationelle mål til konkrete løsninger og processer.

Erfaring med skatteprocesser eller ejendomdatasområdet vil være en fordel, men er ikke et krav. Erfaring med systemudvikling og dokumentation, herunder analyser, proces- og begrebsmodellering (f.eks. BPMN og UML) og kravspecifikationer/user stories, samt agile udviklingsmetoder vil være et plus.

Som person er du analytisk, løsningsorienteret, har blik for forretningens behov og et stort drive og finder det naturligt at arbejde i en omskiftelig hverdag og tage ansvar for opgaveløsningen. Du arbejder struktureret, trives med mange deadlines og kan hurtigt danne dig et overblik over din opgaveportefølje samtidig med, at du har øje for detaljen. Du er endvidere god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk.

Kontoret har væsentlige snitflader til andre programmer og afdelinger i styrelsen, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs, er innovativ og trives i et dynamisk miljø, hvor der er plads til at prøve nye ting af.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 23. oktober 2022.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Tine Kapper på telefon 72 37 08 58.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Nybrovej 110-116, 2800 Kongens Lyngby.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder