Jobbet "Brænder du for at regne tilbud på mindre, store og helt store anlægsprojekter?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I fagområdet Jord & Ledninger regner vi tilbud i alle størrelser, men hovedparten ligger i de større hoved- og totalentrepriser.
Vi regner tilbud, hvor vi indgår som samarbejdspartner med vores kollegaer i de øvrige fagområder i MT Højgaard Danmark, men også tilbud, hvor vi har hele projektet selv.

En hverdag i tæt samarbejde med dygtige kolleger
Som tilbudsberegner i Jord & Ledninger kommer du til at arbejde tæt sammen med vores dygtige og erfarne tilbudsberegnere. Du planlægger selv din egen hverdag og er med til at koordinere tilbudsarbejdet fremadrettet.

Vi forsøger hele tiden at blive bedre, og sparring og feedback er en naturlig del af vores kultur og hverdag.

Du har som tilbudsberegner førertrøjen på, når det drejer sig om tilbuds- og kalkulationsarbejdet. Det har du, fordi du er en nøgleperson i tilblivelse af vores projekter, når du arbejder tæt sammen med den projektleder, der skal udføre sagen - når vi vinder den.

I din hverdag er du primært ansvarlig for at:

  • gennemgå udbudsmateriale, vurdere muligheder, risici herunder projektering
  • administrere udbudsdokumenter og rettelsesblade
  • sikre fremdriften i tilbudsprocessen
  • indhente tilbud på materialer, underentreprenører og evt. projektering
  • opmåle og kalkulere hele tilbudssager, for det meste i samarbejde med vores kollegaer i vores øvrige egenproduktionsenheder
  • præsentere tilbuddet
  • varetage sagsoverdragelse og sparre omkring udførelsesmetoder med vores projekt- og produktionsledere
  • assistere projektledere i kontraherings- og udførelsesfasen

Om dig
Du nyder at læse ind i udbudsmaterialer og at forstå sammenhængene i projekterne, samt hertil indarbejde input fra produktionskollegaerne for at ende med det helt rigtige tilbud.

Vi forestiller os samtidigt, at du har en byggeteknisk baggrund eller anden relevant uddannelse, såsom bygningsingeniør, konstruktør eller har anden erfaring fra byggebranchen, fx en håndværksmæssig baggrund. 

Vi ser gerne, at du har erfaring fra at arbejde på anlægsprojekter, men vigtigst er din erfaring med at udarbejde tilbud og kontrahering. Du forstår at kommunikere klart og præcist, og du har sans for detaljen og de gode idéer i tilbudsprocessen. Det falder dig desuden naturligt at overholde deadlines og du arbejder struktureret og seriøst.

Du er en erfaren bruger af Word og Excel, samt kalkulationsprogrammet Sigma, som alle tilbudsberegnere i MT Højgaard Danmark benytter. Kendskab til AB18/ABT18 vil også være en fordel.

Kan du genkende dig selv i vores værdier?    

Din faglighed og samarbejdsfokus er vores konkurrencekraft. 
“Alle ønsker da at samarbejde”, tænker du måske? Her vil vi stille dig to spørgsmål: 

Er du så rutineret og dygtig, at du ikke behøver lære mere? Og vil du, når du skal være ærlig over for dig selv, helst bare sidde fordybet bag din computer, og undgå at blive inspireret og udfordret af andre? 

Hvis svarene er ja, så overvej om du vil trives hos os. Du får selvfølgelig tid til fordybelse, men vi forventer, at du i din hverdag også sparrer med andre dygtige fagspecialister. Dermed sætter I sammen jeres præg på projekterne.   

Det er vigtigt for os, at du altid arbejder i overensstemmelse med MT Højgaard Danmarks strategi, som betyder, at vi sætter projekterne øverst ved blandt andet at have fokus på den høje faglighed og et godt samarbejde på tværs af hele vores virksomhed.

Vi tilbyder
I MT Højgaard Danmark bliver du en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet og udvikle dig fagligt med udgangspunkt i din egen personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt din kommende leder projektchef Kim Ivan Lykke Nielsen på telefon +45 22 70 69 58.
Søger du jobbet, mailer du blot dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder