Brænder du for produktion og for at se ideer blive til virkelighed?
I afdelingen kan du se frem til at få en spændende og afvekslende hverdag sammen med 19 dygtige og engagerede kollegaer...
Så vil vi gerne have dig som vores nye kollega hos Haldor Topsøe i Frederikssund. Vi søger en procesingeniør, som kan kombinere procesviden med praktiske færdigheder, og som har mod på at prøve kræfter med en helt unik produktion.
Afdeling K1 på fabrikken i Frederikssund producerer katalysatorer, som verden over bliver brugt til at fremstille svovlsyre. I afdelingen kan du se frem til at få en spændende og afvekslende hverdag sammen med 19 dygtige og engagerede kollegaer. Selvom vi har travlt, sørger vi for at huske det gode humør og den uformelle tone. Som en del af processupportteamet er du med til at præge afdelingens strategi og daglige arbejde.
Haldor Topsøe er Frederikssunds største private arbejdsplads. Transportmulighederne er gode: det centrale H-tog kører direkte til Frederikssund station og tager du bilen, kører du i langt de fleste tilfælde i modsat retning af myldretidstrafikken.
Mere om jobbet, du…
- medvirker til et sundt og sikkert arbejdsmiljø
- hæver barren for at forbedre produktionen
- sikrer at procedurer implementeres rettidigt
- følger systematisk og databaseret op på drift og kvalitet
- finplanlægning af den daglige produktion
- udvikler træningsmateriale i samarbejde med holdledere og produktion
- motiveres af at se dit arbejde virke i praksis
- synes, det er spændende og sjovt, at ingen dage er ens
Mere om dig, du…
- tænker ”sikkerhed først”
- er analytisk, systematisk og kvalitetsbevidst
- har en hands-on tilgang og elsker at være der, hvor opgaveløsningen sker
- kan samarbejde og involvere andre i dit arbejde
- er udadvendt, positiv og god til at kommunikere
- arbejder selvstændigt og træffer egne beslutninger
- lytter, men er også viljefast, når en beslutning er truffet
- kan bevare roen og optimismen, også når det brænder på
Det kan du…
Vi foretrækker, at du er uddannet maskin-, produktions- eller kemiingeniør, men ansøgere med en lignende teknisk baggrund er også velkomne til at søge stillingen. Om du er ny uddannet eller har mange års erfaring er ikke det vigtigste, blot du har en god arbejdsmoral og er motiveret. Du behersker dansk i skrift og tale.
Vil du vide mere?
Kontakt din måske kommende leder, produktionschef Joachim Carøe, på telefon 4199 5541.
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning vedlagt relevante eksamensbeviser og eventuelle referencer senest d. 17. juni 2018. Det er en fordel at sende ansøgningen så hurtigt som muligt, da vi vil indkalde til samtaler løbende. Vi skal modtage din ansøgning elektronisk via "Ansøg" linket her på siden.
Haldor Topsøe er en verdensleder inden for katalyse og overfladeteknologi, som er engageret i at hjælpe vores kunder til at opnå optimale resultater. Vi gør virksomheder i stand til at få det bedste ud af deres processer og produkter med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og på den mest ansvarlige måde. Vi har hovedkvarter i Danmark og udfører projektudvikling, forskning og udvikling, ingeniøraktiviteter, produktion samt salg og services over hele kloden. I 2017 omsatte vi for over 5 mia. kroner, og vi har ca. 2.300 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 600 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder