Jobbet "Brænder du for grøn omstilling og dansk energi- og klimapolitik?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Dansk Erhverv søger vi to konsulenter/chefkonsulenter, der vil være med til at bidrage til en grønnere verden og understøtte indsatsen med grøn omstilling hos og sammen med de mange innovative danske virksomheder og iværksættere, der udgør vores medlemmer.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land til at udnytte potentialet i den grønne omstilling. Derfor udvider vi holdet og søger to konsulenter, evt. chefkonsulenter, med stærkt politisk tæft, der skal være med til at gøre visionen til virkelighed fra Børsbygningen på Slotsholmsgade med afstikkere til Bruxelles, når det kræves.

Jobbet
Dansk Erhverv er erhvervslivets stemme i det politiske system, og på vegne af mere end 17.000 virksomheder er det vores ambition, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Vi tror på, at det er gennem udvikling og skalering af grønne løsninger, der kan eksporteres til resten af verden, at vi kan tackle klimaudfordringen.

Vi leder efter to fagligt stærke profiler indenfor energi, klima og grøn omstilling, som vil arbejde for og med Dansk Erhvervs medlemmer, som tæller alt fra Vestas, Norlys og Novozymes til iværksættere og startups som WindSpace, Tomorrow, Pond og mange flere.

Opgaver
Begge konsulenter/chefkonsulenter skal arbejde med politik- og policyudvikling indenfor klima, energi og grøn omstilling generelt – herunder grøn skattereform, grøn konkurrenceevne mm. samt sekretariatsbetjening af Dansk Erhvervs Klima- og energiudvalg, kommunikationsopgaver, nyhedsbreve, høringssvar mm.

Er du vores nye politiske konsulent med netværks- og kommunikationsfokus, så skal du hovedsageligt arbejde med eksterne politiske aktiviteter lige fra PR, alliancedannelse, møder, events mm. i relation til styrelser og ministerier og folketing samt EU-institutioner og parlamentarikere.

Er du vores nye policy specialist, skal du primært arbejde med regulatoriske opgaver og analyser indenfor elektrificering af Danmark, elregulering, varme og særligt udvikling af vedvarende energi og sektorkobling. Vi har et særligt indsatsområde indenfor nye bioteknologiske klimaløsninger som alternativer til plastik, materialer, biologiske bekæmpelsesmidler, alternative proteiner og input til landbruget. Et kendskab til dette område vil være en fordel.

Du ansættes i Dansk Erhvervs marked for Rådgivning og Videnservice, hvor du sammen med 15 kollegaer arbejder i en teamstruktur med reference til Anders Thomsen, der er markedsdirektør, og under faglig ledelse af Ulrich Bang der er Klima- og energipolitisk chef.

Din profil
Politisk konsulent

  • Du er måske kommunikationsuddannet eller har en samfundsvidenskabelig uddannelse, og nogle års erfaring med politisk interessevaretagelse og sekretariatsbetjening fra en politisk organisation, konsulentvirksomhed, Christiansborg, en virksomhed eller en offentlig myndighed.
  • Dine præsentations- og kommunikationsevner er i top, og du har en skarp pen, hvad enten der skal skrives debatindlæg, policy-oplæg, nyhedsbreve eller laves indhold til sociale medier. Det er et plus, hvis du selv har et stort netværk og gennemslag på sociale medier.
  • Indgående kendskab til den danske politiske beslutningsproces, og gerne også det politiske maskinrum i Bruxelles.  
  • Erfaring med interessevaretagelse i relation til klima- og energipolitik og kendskab til de politiske udfordringer og rammevilkår for energisektoren samt gerne udfordringer for virksomheder der laver nye bioteknologiske klimaløsninger.
  • Du har et stort engagement, er nysgerrig og åben.
  • Du arbejder struktureret og ansvarsbevidst med projekter og opgaver og er god til at skabe positive relationer og samarbejde med andre - også når det handler om mere rutineprægede opgaver og fælles arrangementer eller lign.

Policy specialist

  • Du har en relevant kandidatuddannelse fx som økonom, ingeniør eller noget helt tredje og har nogle års erfaring fra et ministerium, styrelse, konsulentvirksomhed eller vidensinstitution.
  • Du har en solid faglighed indenfor samfundsøkonomiske og juridiske aspekter af energi- og klimapolitikken og stor regulatorisk indsigt i energiområdet.
  • Herudover er det en fordel, hvis du har arbejdet med klima- og energipolitiske analyser bl.a. i relation til tariffering, elektrificering og udvikling på elmarkedet samt sektorkobling.
  • Gode præsentationsevner samt en skarp pen – også til formidling af teknisk komplicerede faglige områder.
  • Du har et stort fagligt engagement og trives i et tværfagligt miljø, hvor dine kernekompetencer bringes i spil og beriges af andre vinkler.
  • Du er nysgerrig og åben og har et godt humør.

Vi tilbyder engagement, diversitet og arbejdsglæde 
Du får stor frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde i et professionelt men uformelt miljø, hvor vi prioriterer en sund balance mellem arbejds- og familieliv. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi lægger vægt på nysgerrighed og diversitet og på at have succesfulde medarbejdere i udvikling, hvor vi opnår resultater sammen med kolleger, der deler vores ambitioner.

Vi tilbyder et spændende job for dig, der brænder for grøn politik og for at gøre en forskel. Du får et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, som ønsker at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i, og det bedste land til at udnytte potentialet i den grønne omstilling. Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde og en positiv tilgang til hinanden og de udfordringer vi støder på.

Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Løn efter aftale og pensionsordning.

Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos Ulrich Bang, Klima- og energipolitisk chef på tel. 2157 9417, uba@danskerhverv.dk

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket ”Ansøg” til højre hurtigst muligt og senest kl. 14.00 den 15. januar 2021.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.