Jobbet "Brænder du for den nyeste teknologi, og har du lyst til at prøve kræfter med patentfaget? " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du må gerne være nyuddannet eller have et par års erfaring fx fra forskning, industrien eller som opfinder, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med uddannelsen som patentrådgiver. Det bliver en stejl læringskurve med bl.a. patentjura, men det er alle anstrengelserne værd.

Jobbet
Hos Plougmann Vingtoft bliver du en del af et erfarent og fagligt stærkt team af patentrådgivere, som arbejder professionelt med patentering og kommercialisering af teknologi på højeste niveau.

Efter en grundig oplæring og introduktion til patentfaget vil du få egen sags- og kundeportefølje, selvfølgelig i et tempo der modsvarer din erfaring og dine kompetencer. Det betyder, at du med tiden får en meget selvstændig og fri rolle i jobbet og i din pleje og udvikling af kunderelationerne.

Patentrådgivere hos Plougmann Vingtoft arbejder hver dag med at forene faglig ekspertise, teknisk viden, patentjura og forretning. Som vores nye kollega skal du derfor trives i konsulentrollen og have talent for at arbejde i et kundeorienteret og kommercielt miljø samtidigt med, at du løser opgaver ved hjælp af dine faglige kvalifikationer.

Din profil
Du er ingeniør eller lign. inden for elektronik og software eller tilsvarende tekniske områder. Det er ingen betingelse, men kan være en fordel, hvis du medbringer relevant joberfaring fra dit første job. Du behøver ikke at have forudgående erfaring med patentarbejde, men det er et vigtigt, at du har lyst til intensiv læring om international patentlovgivning.

Som person er du nysgerrig og trives godt i mødet og dialogen med andre mennesker. Du har solide dansk- og engelskkundskaber og er god til at kommunikere både på skrift og i tale.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan se dig selv som en del af en organisation, hvor værdier som engagement, troværdighed, kreativitet og professionalisme er i højsædet både i forhold til kunderne og i samarbejdet med dine kolleger.

Vi tilbyder
At du kan blive del af en spændende og dynamisk vidensvirksomhed, hvor dine faglige kompetencer bliver sat i spil og udfordret af alt fra startups direkte fra universitetet, lokale SMV’er til multinationale selskaber. Fælles for mange af dem er, at de har fokus på den bæredygtige og grønne udvikling.

Hos os er der højt til loftet, og vi har korte beslut­ningsveje. Vi har fokus på det gode kollegiale sammenhold, og du vil opleve dialog og sparring på tværs af organisationen og ikke kun med dit eget team. Derudover er vi en arbejdsplads, som støtter op om medarbejderens faglige og personlige udvikling.

Stillingen er på fuld tid. Vi tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kompetencer og din erfaring og som naturligvis også omfatter en række personalegoder.

Vores kontor i Aarhus er centralt beliggende på Åboulevarden med udsigt over byens tage.

Om Plougmann Vingtoft
Plougmann Vingtoft er ét af Skandinaviens førende konsulentfirmaer inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk rådgivning og anvendelse af IPR.

Det er vores kernekompetence at etablere skarpe IPR-strategier på baggrund af vores kunders teknologier, opfindelser og ideer. På den måde skaber vi unikke konkurrencefordele og forretningsmuligheder for vores kunder. Det er vores mål at tilbyde det højeste niveau inden for teknisk, kommerciel og juridisk ekspertviden.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold i stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Sørensen, European Patent Attorney, teamleder og partner i Plougmann Vingtoft på telefon: 21 64 75 61.

Du er også velkommen til at klikke forbi Job & karriere på vores hjemmeside. Her kan du se, hvad nogle af vores medarbejdere – måske dine kommende kollegaer - siger om at arbejde hos Plougmann Vingtoft.

Send din ansøgning
Du bedes sende din ansøgning inkl. CV og kopi af relevante eksamensbeviser via "Ansøg" linket mærket ’patentrådgiver, Technology & Software, Aarhus’.

Vi vil løbende afholde samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Vær opmærksom på, at mails til og fra job@pv.eu ikke er krypterede, men vi behandler din ansøgning fortroligt og med omhu. Læs mere om vores behandling og beskyttelse af dine oplysninger her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Arbejdssted
Plougmann Vingtoft
Åboulevarden 23
8000 Aarhus C