Vær med til noget stort! Sæt dit personlige aftryk på fremtidens grønne og digitale jernbane
Danmark er det første land i verden, som digitaliserer hele banenettet med nye signalsystemer, der vil give flere tog til tiden, bedre trafikinformation og mulighed for flere tog på skinnerne. Derfor har vi brug for en fagligt ambitiøs projektingeniør til IT-løsninger inden for drift og optimering.

Arbejdsområder
Som projektingeniør vil du være involveret i at løse analyse-, design-, udviklings-, test og implementeringsopgaver i afdelingens projekter. Ligeledes vil du være involveret i at sikre en god overdragelse til vores trafikplanlægning og trafikstyringsafdelinger.

Det vil være en fordel at have en bredspektret forståelse for forskellige teknologier, så du kan gå i dialog med de centrale interessenter omkring best practice for drift og optimering af IT-løsninger. 

Dine primære opgaver bliver at:

  • Designe komponenter og funktionaliteter i vores systemer
  • Projektlede inden for trafikplanlægning og -styring, design og udvikling
  • Bidrage til defect and requirements teamet
  • Følge programmets systemer igennem alle projekteringsfaser fra design til fuld drift
  • Indgå i dialog med interne og eksterne driftsleverandører

Uddannelse og erfaring som projektingeniør
Du har gerne erfaring inden for systemlandskaber, herunder design af processer, komponenter og funktionaliteter i systemer - og du kan omsætte krav til løsninger i et tæt samarbejde med leverandørerne.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til arbejdet med defect og requirements management.

Som bindeled mellem mange forskellige mennesker, skal du kunne lide at række ud og få ting til at ske, og du skal kunne gøre det med forståelse og respekt for dine samarbejdspartnere. Derudover rummer dit CV gerne:

  • Uddannelse som ingeniør eller lign. uddannelse
  • Erfaring med at koordinere og drive tekniske projekter
  • Motivation for en stejl læringskurve på jernbaneområdet – hvis du ikke allerede har erfaring

Da vi arbejder i et internationalt miljø, begår du dig nemt og forståeligt på dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.

Dit nye team i Fjernbane IT
Du bliver en del af divisionen Signalsystemer, hvor du skal være med til at sikre udrulningen af IT-understøttelsen af det største infrastrukturprojekt i Danmark - med gode tekniske færdigheder til at udføre opgaver inden for teknisk analyse, design og arkitektur, IT-infrastruktur samt defect and requirements management.

Du vil indgå i et team bestående af enterprise-arkitekter, design og systemudviklere, databaseadministratorer, tekniske projektledere, testspecialister og trafikingeniører og – planlæggere.

Vi arbejder både selvstændigt, i teams og på tværs af organisationen, og motiveres af udfordrende arbejdsopgaver, som har stor betydning for miljø og transport.

Da vi lægger stor vægt på en god work-life balance har vi flextid, og der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks topmoderne hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Katja Charlotte Overvad tlf. +45 2022 7631

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Vi glæder os til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.