Jobbet "Bliv laborantpraktikant i Vejen - Opstart september 2021" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du får din daglige gang på laboratoriet i Vejen, hvor du bliver tilknyttet enten Miljø- eller Food/Feed-laboratoriet. Som laborantpraktikant i Miljø  kommer du til at arbejde i vandafdelingen, hvor vi bla. bruger spektofotometriske og potentiometiske metoder, samt forskellige apparatur og robotter til analyser af drikke-, spilde- og grundvand. Og er det i Food/Feed, er der mulighed for at komme i en af de fire afdelinger Kemi, Mikrobiologi, Serologi eller Vitamin. I den kemiske afdeling arbejdes der bla. med titrering, spektofotometri, HPLC, GC mm, mens det i det mikrobiologiske laboratorium drejer sig om kimtal og patogene analyser, for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, indikatororganismer og fordærvelsesorganismer i fødevarer og foder.

I det serologiske laboratorium handler det om veterinære analyser for husdyrsygdomme, med udgangspunkt i metoderne ELISA og RT-PCR, mens vi i vores internationale Vitamin-kompetencecenter beskæftiger os med analyser af vitaminer og aminosyrer, primært ved brug af HPLC og LC-MS instrumenter.

Kvalifikationer
Dine faglige og personlige kompetencer er:

  • Kvalitets- og ansvarsbevidst.
  • Gode samarbejdsevner, samt en fleksibel og positiv indstilling til tingene.
  • Evner at planlægge og få afsluttet dine opgaver.
  • Hurtig til at tilegne ny viden og omsætte den til praksis.
  • Gode IT-kundskaber.
  • Har gennemført grundforløbet som laborant på en Laborantskole eller Erhvervsakademi, når pratikken begynder i september.

Yderligere informationer
Hos Eurofins får du personlig og faglig udvikling, hvis du er ambitiøs og trives med et højt tempo i et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø. Her vil du komme til at gennemgå et spændende og udviklende praktikforløb, hvor du bliver en del af et team med dygtige kolleger og en virksomhed som er kendetegnet ved, at kvalitet og faglighed er i højsædet, i kombination med sund forretningsdrift. Forløber og afsluttes dit praktikforløb tilfredsstillende, kan der være mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Arbejdstid
Du vil indgå i afdelingens arbejdsplan. Typisk ligger arbejdstiden mellem kl. 07.00-18.00 på hverdage.

Arbejdssted:
Ladelundvej 85, 6600 Vejen. 

Tiltrædelse:
1. september 2021 og under hensyntagen til din uddannelsesplan. 

Yderligere information:
Vil du vide mere om elevstillingerne, er du velkommen til at kontakte HR koordinator Fie Madsen på tlf. 26863603 eller FieMadsen@eurofins.dk. Husk, at du skal have fulgt grundforløbet på en Laborantskole eller Erhvervsakademi, for at kunne komme i betragtning som laborantpraktikant.

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og karakterblad ved at klikke på "Jeg er interesseret". Ansøgningsfristen er 21. februar. Vi forventer at afholde samtaler i marts. 

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.