Jobbet "Bliv graduate i Udvikling - Vedvarende Energi (VE)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er en stor, vækstende koncern med en seriøs strategi inden for den grønne omstilling – så det er det perfekte tidspunkt at komme ind som graduate.

”En stor del af arbejdet i udviklingsafdelingen er at finde ud af hvad der sker inden for VE produktion og lagring, og se på hvad der venter rundt om hjørnet, både på kort og på længere sigt. Og ikke mindst hvordan det passer ind i Andels strategi.” – Ole Alm, Afdelingschef i Udvikling.

Sæt strøm til din karriere  
Andel er ejet af andelshavere og er én af Danmarks ledende energi- og fibernetkoncerner. Hos os, hvor grøn omstilling og digitalisering er på dagsordenen, er der hele tiden behov for udvikling af nye løsninger, processer og forretningsgange. Forandringer kræver pejlemærker, og vores er fællesskab, fremdrift og fremsyn.  
  
Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt skræddersyet forløb, hvor du undervejs deltager i spændende opgaver og udviklingsprojekter, der er centrale for vores forretning. Efter de 2 år kan du regne med at have omsat din teoretiske viden til praksis og udviklet både generalist- og stærke specialistkompetencer. 
  
Som en del af Andels graduateprogram prioriterer vi, at du får en fast mentor, og at du er i løbende sparring med afdelingsledere og vores HR. Derfor kan du være sikker på, at du udvikler dig fagligt og personligt.

Vær med fra power point til power produktion!
Du tilknyttes Koncernudvikling og vores kontor i Ballerup, hvor vi er 6 dygtige og engagerede kolleger. Der er dog mulighed for flyverplads i Virum og Svinninge – og du skal forvente en del møder i hele Danmark. 

Som graduate kommer du til at lære eller bruge dine evner til at:

  • analysere VE teknologier, både de kendte, men også dem som stadig er på eksperimental form

  • dele ny viden i afdelingen

  • omsætte ny viden til beslutningsoplæg

  • udarbejde business case for de interessante teknologier

  • udarbejde materiale til direktion og bestyrelse

  • gennemføre projekter.

Har du en brændende interesse og skarp viden inden for VE teknologier?
Det er lige dig, vi leder efter, hvis du har: 

  • en kandidatgrad (eller får det i 2023) som ingeniør eller lignende baggrund med fokus på energi, innovation, processystemer eller forretningsudvikling

  • prøvet kræfter med VE evt. gennem et studiejob eller projekter.

Tænk ud af boksen med Andel
Vi er klar til at udfordre vores status quo, og som graduate kan du være med til det ved at udvikle nye processer og opsøge ny viden. For at lykkes er det vigtigt, at du:

  • tør tage initiativ og er selvkørende nok til at drive dine processer i mål inden for givne deadlines

  • er glad for at sparre og for at lære af dem omkring dig

  • er exceptionelt god til at finde løsninger og omsætte ideer til muligheder

  • er dygtig og hurtig til at sætte dig ind i komplicerede fag- og forretningsområder

  • arbejder lige så godt selvstændigt som med andre – du kan forvente at samarbejde med et væld af forskellige kolleger og samarbejdspartnere.

Et graduateprogram med energi 
Du bliver en del af vores graduatenetværk, som mødes jævnligt og vil give dig kontakt til andre dygtige graduates på tværs af organisationen. På den måde møder du andre, der lige er startet i jobbet, og lærer om andre af Andels mange forretningsområder end netop der, hvor du bliver ansat. 
 
For at give dig mest overskud i hverdagen har vi også sørget for en række fordele til dig. Du kan deltage i frokostordning, massageordning, medarbejderforeninger og sociale aktiviteter, og vi har fitnessrum på alle vores lokationer.  
 
Vores kontorer ligger tæt på tog- og busforbindelser, så du nemt kan komme til og fra arbejdet. Er du i bil, er der parkeringspladser til rådighed for dig.  
 
Hvis du har behov for det, er der mulighed for fleksible arbejdstider samt hjemmearbejde en gang imellem, og vi hjælper gerne med at opsætte en god hjemmearbejdsplads med betalt internet til dig. 

Vil du med på rejsen? 
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via nedenstående link hurtigst muligt og senest d. 9. februar 2023. Er du endnu ikke færdiguddannet, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med i stedet.  
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Alm, chef for Udvikling, på 21 26 75 66.  Har du spørgsmål til graduateprogrammet, kan du kontakte ansvarlig for graduateprogrammet Jette Lau Eriksen på 21 75 65 44. 
 
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, vil du til anden samtalen få en mindre case, du skal forberede dig på inden. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!