Bliv Chef for Asset Management og led gennem analyse, kommunikation og nysgerrighed
Som chef for Asset Managementafdelingen skal du udvikle og implementere Asset Management i BIOFOS med det fokus og i den rækkefølge, som giver størst værdi og understøtter organisationens ambitioner.
Som chef for Asset Managementafdelingen skal du udvikle og implementere Asset Management i BIOFOS med det fokus og i den rækkefølge, som giver størst værdi og understøtter organisationens ambitioner.
En afdeling i udvikling
I næsten et årti har BIOFOS arbejdet dedikeret med principperne for Asset Management i forbindelse med langsigtede investeringer og vedligehold, hvilket har etableret en solid forståelse for Asset Management på ledelsesniveau og med en masse succeser i bagagen. Vi har dog erkendt vores behov for at styrke implementeringen yderligere. Derfor etablerer vi nu en dedikeret Asset Managementafdeling for at styrke vores fokus på området. Denne nye afdeling vil være nøgleelementet i vores ambition om at fremme Asset Management på tværs af hele organisationen og vores 3 renseanlæg.
Din første opgave bliver at rekruttere nye medarbejdere, så din afdeling er fuldtallig til at kunne varetage opgaver indenfor:
- SAMP
- Aktivplaner
- Levetidsplaner
- Beslutningsværktøjer
- Porteføljemodning (projektboard)
- Årlige investeringsplaner
- Vedligeholdelsesplanlægning
Hvem er du?
Som leder trives du med at være i spændingsfeltet mellem dine stærke analytiske evner og gode dataforståelse og din nærværende ledelse af medarbejdere.
Der er ingen tvivl om, at din ledelseserfaring vægter højt, men det er også prioriteret, at du har flere års erfaring med Asset Management eller har haft tilsvarende forretningsfokus med datadrevne beslutningsmodeller og meget gerne fra en produktionsvirksomhed. Dit branchekendskab og høje faglighed gør nemlig, at du formår at holde målet for øje, når virkelighedens kompromiser melder sig, og du skal lede os igennem disse.
Du vægter samarbejde højt, og du evner at skabe commitment ude i organisationen, men du formår stadig er lytte nysgerrigt, fordi du ved at specialisterne er ude i de forskellige afdelinger. Derudover kan du selvstændigt kaste dig over initiativer, så du respektfuldt udfordrer det eksisterende og organisationens ”plejer”.
BIOFOS tilbyder er arbejdsliv i balance med stor fleksibilitet
For BIOFOS er det en stor værdi at sikre et arbejdsliv i balance. Fritid og arbejde skal gå hånd i hånd. Derfor klarer vi opgaverne inden for almindelig arbejdstid og overarbejde er en sjældenhed. Du bliver en del af en meget fleksibel arbejdsplads både i forhold til arbejdstid og sted. Vi mener, at fleksibilitet er gensidigt, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsninger og behov.
Vi tilbyder bl.a. frokostordning, sundhedsforsikring, massageordning og en aktiv personaleforening.
Ansættelsesforhold
BIOFOS følger KL’s overenskomster, og ansættelsen vil ske i henhold til relevant overenskomst.
Du skal være indstillet på at arbejde på alle BIOFOS' lokationer, Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. Dit skrivebord vil dog stå på Renseanlæg Lynetten, som vil være dit primære arbejdssted.
BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Da vi arbejder med spildevand, er det en forudsætning, at du vaccineres ved ansættelsen. Det drejer som om følgende vaccinationer – polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccinationerne.
Ansøgning og kontakt
Har du lyst til at være med på rejsen, så send dit CV og uddannelsesbevis hurtigst muligt. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig om at svare på 5 spørgsmål i forbindelse med at du søger stillingen.
Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Vi indkalder til samtaler løbende og lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet. Vi planlægger at holde to samtalerunder, og vi gør opmærksom på, at der anvendes personlighedstest i forbindelse med anden samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.