Jobbet "BIM/Piping-designer til store og spændende drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Vil du have tillid, frihed, super opgaver og de bedste kolleger?
  • Er du lige så vild med et veludført rør- og procesanlægsdesign som os? 
  • Er du vild med opsætning af 3D modeller og teknologien bag BIM/CAD-modellerne? Og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner? 

Så har du muligheden lige her hos os og sammen med os. 

Vi har mange omfattende og komplekse vandværksprojekter, herunder Danmarks største vandværker i hovedstadsområdet, hvor effektiv anvendelse af BIM og godt modeldesign af procesanlægget er en væsentlig faktor for succes. 
Det er vores ambition at være førende indenfor anvendelsen af BIM og 3D modellering  i vandbranchen og for at opnå det har vi brug for flere kollegaer med godt kendskab til og forståelse af, hvordan et maskin- & procesanlæg fungerer og som synes, at det er super spændende at arbejde med BIM /3D CAD på store vandværksprojekter. 

Du vil indgå i vandafdelingen, hvor du får 45 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget dygtige maskinteam på 10 medarbejdere med base på Gladsaxevej i Søborg, men med kontakt til kollegaer på de øvrige kontorer i Danmark. 

Dine primære opgaver vil være:

  • Modellering/design af rør- og procesanlæg i Plant 3D, Revit mv. samt P&ID i Plant P&ID 
  • Koordinering og samarbejde mellem kunder, ingeniører, arkitekter, og entreprenører via BIM / 3D modellen
  • Opsætning af projekter i BIM 360 og lign. 
  • Koordinering/sparring med dine kollegaer om BIM værktøjer
  • Udrulning af nye metoder og teknologier på projekter
  • Spiking/test af nye BIM værktøjer & processer 
  • Evt. automatisering med smarte grafer med Dynamo, Grasshopper o.l. 
  • Evt. projektering og design af stålkonstruktioner med Advance Steel og Robot

Er der nogle opgaver, du særligt er god til, går op i og dyrker? - fortæl os det og lad os lægge kabalen sammen.

Din store interesse er opsætning af 3D modeller og udførelse af et optimalt rør og -procesanlægsdesign
Du har en relevant uddannelse som f.eks. maskiningeniør, maskinmester, konstruktør el. lign. og er en meget rutineret bruger af 3D BIM-/CAD-værktøjer med solid forståelse for BIM og IT generelt. Interesse for og/eller erfaring med databaser vil være godt. Du er velformuleret på dansk og har kørekort. Du må meget gerne have erfaring med maskintekniske løsninger, gerne på procesanlæg og kender du ikke allerede til vandbehandling og vandforsyning, er du klar til en stejl læringskurve. 

Du trives i en rolle, hvor du med en stor grad frihed er i tæt dialog med kunderne og samarbejdsparter, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og din velkoordinerede planlægning. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt, men stadig være en god holdspiller samt  levere som aftalt – også hvis det en gang imellem kræver lidt ekstra. 

Hvad tilbyder vi?
Bæredygtighed
 er fundamentet i vores forretning. Vi har i vores forretning et klart fokus på drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål nr. 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Dit hverdagsarbejde bidrager derved til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis.

I Krüger vil du blive du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du får derfor mulighed for at arbejde på både store og mindre, men absolut de mest spændende projekter i Danmark. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads og hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og evt. få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, weekendture arrangeret af vores personaleforening, fredagsbar og andre sjove og uhøjtidelige events uanset hvilket sprog der tales.

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed, hvor vi sikrer vores medarbejdere den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet. Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Kontakt  og ansøgning
Har du lyst til at komme med på Krügerholdet. Ansøg online senest søndag den 29. maj 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093 eller Projektleder Max Toft-Pedersen på 60 39 35 57. 

Vi ser frem til din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.