Jobbet "BIM-designer til udfordrende drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Vil du være med til at udføre driftssikre og velfungerende rør- og procesanlægdesign? 
  • Er du vild med teknologien bag BIM/CAD-modellerne? Og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner? 
  • Vil du have tillid, frihed, super opgaver og de bedste kolleger?

>>>> Så har du muligheden lige her hos os og sammen med os <<<<

Det er vores ambition at være førende indenfor anvendelsen af BIM og 3D modellering  i vandbranchen. For at opnå det har vi brug for flere kollegaer med godt kendskab til og forståelse af BIM /3D CAD samt med interesse for (gerne kendskab til) hvorledes et rør- & procesanlæg på et vandværksprojekt fungerer bedst muligt. 

Dine primære opgaver vil være:

  • Modellering/design af rør- og procesanlæg, hvor vi primært bruger Revit, men også Plant 3D
  • Koordinering, kommunikation og samarbejde mellem kunder, ingeniører, arkitekter og entreprenører med udgangspunkt i den BIM / 3D model, du har udarbejdet
  • Opsætning af projekter / 3D model i BIM 360 og lign.
  • Koordinering/sparring med dine kollegaer om BIM værktøjer
  • Deltagelse i udrulning af nye metoder og teknologier på projekter
  • Deltagelse i spiking/test af nye BIM værktøjer & processer

Er der nogle opgaver, du særligt er god til, går op i og dyrker? - fortæl os det og lad os lægge kabalen sammen.

Din baggrund
Du har en relevant teknisk uddannelse og er en meget rutineret bruger af 3D BIM-/CAD-værktøjer med solid forståelse for IKT, BIM og IT generelt. Interesse for og/eller erfaring med databaser vil være godt. Du er velformuleret på dansk og har kørekort. Du må meget gerne have erfaring med maskintekniske løsninger, gerne på procesanlæg og kender du ikke allerede til vandbehandling og vandforsyning får du masser af erfarne kollegaer, der vil elske at øse ud af deres store viden til dig. 

Du trives i en rolle, hvor du har en stor grad af frihed og er i tæt dialog med kunderne og samarbejdspartnere, hvor du udvikler gode relationer. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og din velkoordinerede planlægning. Derudover er du vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt og stadig være en god holdspiller, der leverer som aftalt. 

Hvad tilbyder vi?
Bæredygtighed er fundamentet i vores forretning. Vi har i vores forretning et klart fokus på drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål nr. 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Dit hverdagsarbejde bidrager derved til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis.

”Man bliver stolt af at tænke på, at vi sikrer rent drikkevand rundtom i de danske hjem – og så er forsyningsbranchen generelt under udvikling, så jeg kan love dig, at det ikke bliver kedeligt,” siger Afdelingschef Ebbe Laursen 

I Krüger vil du blive du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du får derfor mulighed for at arbejde på både store og mindre, men absolut de mest spændende projekter i Danmark. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads og hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og evt. få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det.

Du vil komme til at indgå i vandafdelingen, hvor du får 45 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget dygtige maskinteam på 10 medarbejdere med base på Gladsaxevej i Søborg, men med kontakt til kollegaer i resten af huset samt selvfølgelig på de øvrige kontorer i Danmark.  

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed, hvor vi sikrer vores medarbejdere den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med privatlivet.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, weekendture arrangeret af vores personaleforening, fredagsbar, fester og andre sjove og uhøjtidelige events.

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, medarbejdergoder, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Ansøg online senest søndag den 21. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef Ebbe Laursen på 26 16 20 93 eller Projektleder Max Toft-Pedersen på 60 39 35 57. 

Vi ser frem til din ansøgning!