Vil du ”BIM” med os?
Vi har travlt med mange spændende projekter, hvor effektiv anvendelse af BIM er en væsentlig faktor for succes. Det er vores ambition at sætte et solidt aftryk på udvikling og være førende indenfor anvendelsen af BIM  i vand- og spildevandsbranchen. Revit, Plant 3D, Civil 3D, BIM 360 er blandt de værktøjer, vi i dag anvender og udvikler. I den kommende tid vil vi arbejde med bedre datastruktur, gøre projekterne papirløse, øge automatiseringen, etablere et fundament af families og templates og herudover udvikle en række andre spændende BIM tiltag. 

Samlet set arbejder vi frem mod Digitale Tvillinger, der kan sikre bæredygtighed i fremtidens forsyninger. Derfor vil vi rigtig gerne have en BIM Designer med ombord på denne rejse.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige spændende opgaver
I din nye afdeling arbejder vi med at designe og levere anlæg til vand- og spildevandsbehandling. Du vil også arbejde tæt sammen med firmaets BIM manager og BIM designere i andre afdelinger. Dine opgaver vil være:

  • Modellering/design i Revit, Plant 3D og andre Autodesk værktøjer
  • Udarbejdelse af tegningsmateriale til udførende og leverandører
  • Opsætning og administration af projekter i forskellige projektportaler
  • Opsætning af projekter i Revit, Plant 3D og andre BIM-værktøjer
  • Udvikling og standardisering af vores anvendelse af BIM
  • Udbredelse af viden og best practices i hele Krüger
  • Samarbejde med ingeniører, arkitekter, og entreprenører

Vi forestiller os, at du
Selvfølgelig har en solid forståelse for BIM og har stor interesse i og erfaring med anvendelse af BIM værktøjer. Du er samtidig nysgerrig, stiller spørgsmål, udfordrer rammerne og tænker i smarte løsninger. Du skal kunne trives med projekter, der involverer dine kollegaer fra stort set hele Krüger-huset og har forskellige faglige baggrund.

“For at få succes som BIM Designer, skal du være nysgerrig, tage ansvar for design med BIM værktøjerne, samt have et service mindset.”
                     - siger Aravindan - Krügers BIM Mananger

Derudover:

  • har en relevant uddannelse, f.eks.teknisk designer, ingeniør eller bygningskonstruktør
  • er interesseret i scripting (dynamo el. grasshopper) 
  • kan arbejde omhyggeligt og systematisk
  • kan tale og skrive dansk og engelsk
  • har forståelse for og kendskab til projektportaler 
  • har 0-5 års erhvervserfaring 
  • trives med at dit arbejdsområde udvikles løbende

Lidt om os 
Bæredygtighed er fundamentet i vores forretning. Vi tror på, at bæredygtig vækst kan gå hånd i hånd med tiltag, der gør jorden til et bedre sted at leve. Eksempelvis har vi i vores forretning et klart fokus på drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.

Er det lige dig at være med i sociale arrangementer, så er der flere muligheder for at have det sjovt sammen med dine kollegaer. Alt i alt bliver du ansat i en virksomhed, der har fokus på, at medarbejderne trives både fagligt og socialt.
Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Vi er sammen om både ølbrygning, den årlige medarbejder revy, fredagsbar og andre sjove og uhøjtidelige events uanset hvilket sprog der tales. Vi har en god kantineordning med frokost, som vores egen kok står for.
Vi har også privat sundhedssikring, der hjælper straks, hvis man har brug for fysioterapi eller lign. Og vi har den fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfuldt og inspirerende arbejdsliv med et privatliv.

Vi er ca. 420 medarbejdere i Krüger fordelt på kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. Din arbejdsplads bliver i Søborg.

Ansøgning og kontakt
Er du nysgerrig? Har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Ansøg online senest den 10. maj 2021.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BIM Manager Aravindan Gunapalasingham på tlf. 2760 0373.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.kruger.dk