Jobbet "Bid Management Consultant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du stærk inden for Bid Management, og vil du være med til at sikre, at Netcompany fortsat vinder de største og mest spændende udbud i IT-branchen? Brænder du for at mærke ”nerven” i konkurrencesituationer, og er du klar til at tage din karriere til næste niveau som Bid Management Consultant i vores ambitiøse Business Development team?

Netcompanys track-record over vundne kontrakter i offentlige udbud og private sourcingprocesser er uden sammenligning, og vi søger lige nu endnu en kollega, der med sine stærke kommercielle og juridiske kompetencer, kan bidrage til vores fortsatte succes. Som Bid Management Consultant vil du indgå i vores Business Development team, og beskæftige dig med udbud, konkurrenceudsættelse og sourcingprocesser, fra A-Z i et leverandørperspektiv. 

Dine arbejdsopgaver
Som Bid Management Consultant vil du varetage alle aspekter af de konkurrenceudsættelser, som Netcompany indgår i; fra tilbud på de mest samfundskritiske offentligt udbudte kontrakter, til rådgivning og management af de største leverancekontrakter til den private sektor. Du vil få selvstændigt ansvar for din egen opgaveportefølje og have tæt sparring med vores Business Development Manager.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Processtyring af- og ansvar for prækvalifikationsanmodninger på tværs af forretningen
  • Kommerciel, teknisk og udbudsprocessuel bistand ved udarbejdelse af tilbud
  • Kvalitetssikring af forhandlingsoplæg, analyser, præsentationer mv.
  • Compliance og udvikling af Netcompanys udbudsprocessuelle aktiviteter
  • Udarbejdelse og gennemgang af diverse aftaler og kontrakter
  • Ad-hoc udbudsprocessuel bistand og rådgivning

Deltagelse i kontraktforhandlinger og kommerciel rådgivning vil blive en central del af din hverdag, og du vil få direkte kontakt med både kunder, kolleger og samarbejdsrelationer – både nationalt og globalt.

Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som Cand.merc.jur., Cand.jur., Cand.it. eller lignende, som har givet dig et stærkt fagligt fundament inden for udbud, konkurrenceudsættelse og bid management. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en lignende rolle på leverandørsiden eller i et konsulenthus. Vigtigst er, at du forstår dig på kommercielle vilkår og processer, tager ansvar og motiveres af konkurrence- og forhandlingssituationer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er ambitiøs og ”sulten” på både egne og Netcompanys vegne
  • Motiveres af en stejl læringskurve, og er klar til at udvikle dig fagligt såvel som karrieremæssigt
  • Er pragmatisk, resultatorienteret, engageret og gennemslagskraftig
  • Behersker dansk og engelsk flydende i både skrift og tale
  • Det betragtes som en fordel, hvis du har erfaring med GDPR og deltagelse i forhandlingsprocesser - eller har mod på at lære det.

Er du klar til tage din karriere til næste niveau?
Upload din ansøgning, dit CV og dit karakterbevis til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Legal Counsel & Business Development Manager, Charlotte Mozart Ernst, på cme@netcompany.com

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil afholdes løbende.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder