Jobbet "Beskyttelsesspecialist til Danmarks højeste spændingsniveauer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du spiller en central rolle i etableringen og udbygningen af højspændingsstationer på Danmarks 132-400 kV transmissionsnet. Du bidrager til en vellykket udførelse af komplekse projekter. Vi tilbyder dig en jobmulighed i et spændende fagligt miljø, hvor du følger projekter fra start til slut, og du får rig mulighed for at byde ind med din viden og sætte et aftryk på udviklingen.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor i Fredericia og hjemme.

Sikrer overvågning af transmissionsnettet
Du bliver en del af afdelingen Kontrol og Beskyttelse. Vores overordnede ansvar er at levere tekniske løsninger, der sikrer, at transmissionsnettet kan overvåges, styres og beskyttes mod fejl. Vores 30 højt specialiserede medarbejdere arbejder med tekniske løsninger, der sikrer vores brugere en af de højeste forsyningssikkerheder i verden og som samtidig understøtter en kompleks omstilling til grøn energi. Der er en god kultur af samarbejde og vidensdeling både i afdelingen og på tværs af Energinet.

Du indgår i et fagligt team sammen med andre specialister indenfor kontrol, beskyttelse og instrumentering. I fællesskab leverer I den samlede automationsleverance ind i et projekt. Dine specifikke opgaver dækker blandt andet over:

  • At være specialist på beskyttelsesprincipper og design af beskyttelsessystemer
  • At være specialist på konfiguration og test af beskyttelsesløsninger
  • At varetage tekniske forhandlinger og afklaringer med leverandører og samarbejdspartnere
  • At følge op på og kvalitetssikre leverancer
  • At håndtere tilbud og udbud i forhold til leverandører
  • At deltage i optimerings- og standardiseringstiltag

I gennemsnit en dag om ugen er du ”ude i marken” på projekterne fordelt i hele Danmark.

Vi forventer, at du på sigt kan gå ind i en rolle som ”Technical Lead”.

Elteknisk baggrund og forståelse for højspændingsstationer
Du har en el-teknisk baggrund- gerne som ny uddannet eller med joberfaring som fx relæ- eller kontrol- specialist hos et elforsyningsselskab, et rådgivende ingeniørfirma eller lignende. Måske er du startet i et håndværksmæssigt fag og bygget mere teori ovenpå. Det vigtigste er, at du motiveres af el-tekniske opgaver, og at du viser en god faglig forståelse for højspændingsstationer og el-systemet generelt. Du taler og skriver dansk og engelsk flydende, hvilket er nødvendigt i forhold til både vores sikkerhedskommunikation og vores internationale sigte.

Din faglighed kombinerer du med gode kommunikationsevner og forretningsmæssig flair i dit samarbejde med leverandører og andre eksterne partnere – du trives med samarbejde på tværs af forskellige fagligheder, og din ansvarsbevidste og strukturerede tilgang gør dig til en dygtig kollega, som forstår vigtigheden af gode relationer. Du har evnen til initiativrigt at fremme og handle på varierende opgaver, og du bidrager gerne med ideer til udvikling, optimering og standardisering af tekniske løsninger og processer.

Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. Du kan læse mere om sikkerhedsgodkendelse på PET’s hjemmeside.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 20. marts 2023. Vi forventer at holde samtaler 28. marts 2023. Samtalen foregår i Fredericia. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lasse Lind på telefon 30 67 46 91. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder