Gå til hovedindhold
Jobbet "Beredskabskoordinator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Beredskabskoordinator til øvelsesplanlægning

Metroselskabet har stort fokus på at sikre en solid beredskabskultur og -indsats for metroen og er midt i en intensiv udvikling af vores indsats. Vi er inde i en spændende periode, hvor åbningen af Cityringen gør, at metroen når ud til endnu flere københavnere og får endnu større indflydelse på københavnernes hverdag.

Vores beredskabsindsats indsats skal understøtte dette. Selskabets beredskabsindsats spænder vidt med opgaver indenfor forebyggelse og håndtering af beredskabshændelser, strategisk udvikling og samarbejde med relevante samarbejdsparter. Driften af metroen er udliciteret til en driftsentreprenør. Dette indebærer, at udviklingen i beredskabsindsatsen skal ske i tæt samarbejde med denne og andre samarbejdsparter.

Indsatsen er forankret i et team i vores afdeling for Systemer og Drift. Teamet er ansvarlig for at sætte barren højt for, hvordan vi driver beredskab for metroen. I teamet er der både generalister og specialister og vi lægger vægt på, at tværfagligheden bidrager til at vi spiller hinanden gode.

Opgaver
Du kommer til at arbejde på et område, der har høj bevågenhed i selskabet. Du vil arbejde i team, men selvstændigt skulle stå for planlægning, udvikling og træning af beredskabet i selskabet, herunder afholdelse af øvelser i selskabets strategiske krisestab.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Vedligeholde og udvikle beredskabsplaner
  • Afholdelse og evaluering af øvelser i selskabets beredskab
  • Deltagelse i planlægning og afholdelse af øvelser i metroen i tæt samarbejde med driftsentreprenøren
  • Håndtering af akutte hændelser på selskabsniveau
  • Faglig rådgivning i beredskabsspørgsmål
  • Projektledelse af ét eller flere udviklingsprojekter på beredskabsområdet i tæt samarbejde med specialister i teamet, selskabets øvrige organisation og ikke mindst i samarbejde med driftsentreprenøren.

Kvalifikationer
Vi søger en kollega der:

  • har en relevant uddannelse, eventuelt indenfor beredskab
  • gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt
  • gode formuleringsevner, og kan begå dig både på dansk og engelsk
  • god sans for processer i en offentlig organisation
  • personligt drive og stort gå på mod.

Vi tilbyder
Metroselskabet tilbyder et udviklende og udfordrende job i et fagligt stærkt og levende miljø. Der er fart på i hverdagen og sammen er vi med til at forandre og forbedre hovedstadens kollektive trafik. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, attraktive og fleksible ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Britt Skovdal Rasmussen på tlf. 7242 4931

Ansøgningsfrist 14. februar 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder