Jobbet "Beredskab Øst søger nye kollegaer …" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af en spændende udvikling i et af Danmarks førende beredskaber, hvor hverdagen er alsidig, og hvor værdierne samarbejde, innovation, kompetencer, kvalitet og ansvar kendetegner dagligdagen og dine kollegaer.

Vi søger 1-2 kollegaer, som skal forstærke bindeleddet mellem det brandtekniske og det operative område. Du skal sikre solid faglig og kompetent brandteknisk sagsbehandling af fremtidens moderne byggeri, gennemføre brandsyn samt koble viden fra myndighedsarbejdet til den operative indsatsplanlægning. Det forventes, at du kan, eller på kort sigt vil uddannes til at kunne, indgå i indsatsledervagten, som kan varetages fra egen bopæl, forudsat, at responstiden kan overholdes. Der vil efter konkret aftale kunne indgås i holdledervagt på døgnvagt.

Om Beredskab Øst Vi er 30 ansatte, der i tæt samarbejde med ca. 160 brandfolk i Falck sikrer den daglige tryghed for de omkring 300.000 indbyggere, som betjenes fra fire døgnbemandede brandstationer i henholdsvis Ballerup, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby. De ansatte fungerer alle i det operative beredskab, og varetager opgaven som holdleder på delt døgn- og dagvagt og/eller som indsatsleder.

Hovedparten af medarbejderne har arbejdsopgaver inden for brandforebyggelse med varetagelse af brandsyn, som medvirker til at sikre en kobling mellem det forebyggende og afhjælpende beredskab. En mindre gruppe på 7-8 personer varetager den egentlige brandtekniske sagsbehandling og rådgivning til bygningsmyndigheden, særligt i relation til beredskabets indsatsmuligheder – det er i dette team, at du skal have dine primære arbejdsopgaver.

Den erfarne og kvalitetsbevidste brandforebyggende profil
Vi forestiller os, at du er beredskabsinspektør i et beredskab, erfaren byggesagsbehandler i en kommune, brandrådgiver i det private eller andet beslægtet. Du er gerne i besiddelse af en akademisk uddannelse, som f.eks. konstruktør eller ingeniør, der er suppleret med relevant brandteknisk uddannelse og erfaring. Du er grundig og systematisk i din opgaveløsning, sætter en ære i ordentlighed og ønsker at samarbejde i en god dialog til gavn for en fælles løsning.

Du forstår at brænde igennem med dine budskaber og nyder anerkendelse for din faglighed. Du vil i dagligdagen være tilknyttet vores kompetencecenter på brandstationen i Gladsaxe, hvor du vil være en del af teamet af brandforebyggere, som behandler brandtekniske myndighedssager og yder rådgivning om brand- og indsatsforhold til myndighederne. Vi forestiller os, at du syntes det beredskabsfaglige område er spændende og er nysgerrig på at blive udviklet inden for dette område i en organisation, hvor læring, evaluering og forbedring er en naturlig del af hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, og aflønning sker efter gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Der er aftalt flekstidsordning, hvor der er stor grad af frihed til, at medarbejderne selv planlægger arbejdstiden. Der er betalt frokostpause, fri uniform og flere personalegoder. Dit daglige tjenestested bliver på en af vores fire brandstationer, men med stor tilknytning til brandstationen i Gladsaxe, Vandtårnsvej 59, 2860 Søborg, hvor kompetencecenter, administration og ledelse er placeret.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, ligesom det er en forudsætning, at du kan klassificeres som hemmelig. For varetagelse af det operative virke skal du kunne gennemføre en fysisk test. Disse forhold skal kunne opretholdes gennem hele ansættelsen.

Ansøgning
Tiltrædelse den 1. august 2021. Ansøgningen skal sendes til post@beros.dk sammen med dokumentation for relevant uddannelse og skal være os i hænde senest den 17. maj 2021 kl. 10:00.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. maj 2021. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte beredskabsdirektør Rasmus Storgaard, tlf. 29 32 50 99 eller viceberedskabsdirektør Michael K. Andersen, tlf. 25 16 99 08.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.