Jobbet "Barselsvikar til stilling som Data Scientist til Machine Learning og AI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I centeret Avanceret Analyse får du ansvaret for at udvikle og idriftsætte Machine Learning og AI løsninger, som forbedrer forretningsgange i hele Skatteforvaltningen.

Der er stort fokus og opmærksomhed omkring Machine Learning og AI i hele Skatteforvaltningen, og derfor har vi brug for en barselsvikar i perioden 01-08-2021 til 30-06-2022. Vi leder efter dig, som har en ambitiøs tilgang til modeludvikling, og kan og vil tage ansvaret for at udvikle og levere end-to-end løsninger.

Som Data Scientist er dine opgaver at: 

  • udvikle modeller i RStudio med R og Python
  • sætte modeller i produktion
  • udtænke løsninger sammen med forretningen, der skaber værdi
  • være med til at sikre softwaremæssig kvalitet af centerets produkter
  • sikre dokumentation, metode og redskaber til standardisering på området

Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre Skatteforvaltningen som en data- og analysedrevet virksomhed og samtidig hjælpe med at styrke centerets kompetencer inden for kodeudvikling yderligere.

Intelligente løsninger i en datadrevet organisation
Som Data Scientist bliver du en del af centeret Avanceret Analyse, i fagligheden Machine Learning, hvor vi er 25 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Center for Avanceret Analyse er en del af Data og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og har ca. 350 medarbejdere.

Du vil indgå i et velfungerende team med Data Scientists og Business Intelligence udviklere, der udvikler modeller og udstillingsløsninger indenfor momsområdet. Din opgave vil være at videreudvikle på de eksisterende Machine Learning modeller samt at være med til at starte eventuelle nye modelprojekter op.

Vi bygger modeller som:

  • identificerer fejl og snyd i momsangivelser
  • identificerer ”unormale” momsangivelser
  • understøtter Skattestyrelsens prioritering af sager

Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du får en leder, som går ind for åben og ærlig dialog, og som har mennesket for øjet. En leder, der stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på kontorets vegne.  Det skal være sjovt at gå på arbejde, og du vil derfor opleve en leder, der er inkluderende og giver ansvar, plads og medbestemmelse.

Machine Learning udvikler med erfaring og ambitioner
Der kan være flere indgange til stillingen: Du er softwareudvikler og har stor interesse for Machine Learning og AI eller har en dataanalytisk baggrund, fx samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse og har erfaring med Machine Learning.

Det vil være en fordel, hvis dine faglige kvalifikationer omfatter:  

  • ekspertbruger i R, eller vilje til hurtigt at blive det. Erfaring med Machine Learning i andre sprog er et plus
  • erfaring med at uddrage og tilrettelægge strukturerede eller ustrukturerede data og med at bygge løsninger ovenpå data
  • godt kendskab til statistisk metode og/eller Machine Learning
  • erfaring med softwareudvikling og clean code
  • erfaring med SQL
  • kendskab til versionskontrol (Git), continuous delivery og test

Du trives med at arbejde med store såvel som små datamængder, du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du er vant til at dokumentere og videndele. Du sætter en ære i at samarbejde og at sikre den nødvendige koordinering og videndeling indenfor teamet såvel som udenfor teamet. Du har sans for at skabe relationer med udgangspunkt i faglighed og forretningsforståelse.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest 4. juli 2021. Samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mie Sachmann Svane på tlf. 72 37 67 07.

Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Opstart 1. august 2021 eller hurtigst muligt derefter.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk