Jobbet "Bæredygtighedskonsulent til en unik arbejdsplads på Sjælland" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Bygmas forretninger har lederne mandat til at træffe beslutninger. De kender de lokale kunder og ved, hvordan vi får dem godt videre. Sådan hjælper vi med at bygge et bæredygtigt Danmark.

I Bygma Gruppen er bæredygtig vækst et strategisk fokusområde, og vi ønsker at gøre bæredygtighed så konkret som muligt for at skabe størst værdi for vores kunder og deres kunder.

Administrerende direktør Klaus Hadsbjerg: "Bæredygtighed i byggeriet er blevet et grundvilkår. Bygma vil gå forrest og tage ansvar som en bæredygtig virksomhed"

Klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani: ”Vores kunder skal kende lovgivningen, og de skal være i stand til at levere livscyklusvurdering af deres byggerier, og det hjælper Bygma med.”

Jobbet
Som bæredygtighedskonsulent i Bygma bliver du en af nøglepersonerne i arbejdet med at implementere og realisere Bygmas bæredygtighedsmål. Din primære opgave bliver at integrere bæredygtighed som en naturlig del af det daglige arbejde hos vores kollegaer. Du vil få et stort netværk, idet du kommer rundt i alle filialerne på Sjælland.

Dine opgaver vil være med fokus på følgende:

  • Samarbejde med salgskollegaer om bæredygtighed i salgsprojekter.
  • Holde kundemøder med afsæt i bæredygtigt byggeri og den efterfølgende opfølgning.
  • Afholde interne uddannelsesforløb for vores bæredygtighedsambassadører på tværs af hele organisationen.
  • Arrangere og agere vært ved lokale bæredygtighedsarrangementer mv.

Du vil referere direkte til vores to regionsdirektører på Sjælland, Morten Kvist og Thomas Sjøstein, som du også løbende vil koordinere de forskellige indsatser med. Fagligt vil du referere til klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani.

Du bliver en del af et helt nyt bæredygtighedsteam med to andre bæredygtighedskonsulenter, en koordinator og en analytiker, samt en klima- og bæredygtighedschef på hovedkontoret i Søborg. Vi lægger vægt på at skabe et team med højt humør, en uformel tone og plads til daglig sparring. Du vil få ansvar for hele Sjælland.

Din baggrund er vigtig for os, og ikke din uddannelse,
Du må meget gerne have en teknisk baggrund med indsigt i byggeriet. Optimalt set er du uddannet BSc., MSc., bygningskonstruktør eller lignende, og har minimum 2-3 års relevant erhvervserfaring fra byggebranchen. Du skal have et stort overblik og sans for detaljen, når det kræves. Vi ser gerne, at du har et godt kendskab til bæredygtighedscertificeringer som DGNB og Svanemærket. Ligeledes er det et stort plus, hvis du allerede er uddannet DGNB-konsulent. Har du ikke DGNB-uddannelsen, vil vi sørge for, at du får den.

Derudover er dine kvalifikationer:

  • God forståelse for værdikæden i byggebranchen.
  • Udadvendt og positiv tilgang og evne til at se muligheder.
  • At du kommunikerer dine budskaber klart og tydeligt både i skrift og tale.
  • God til at skabe tætte relationer på tværs af organisationen.
  • Stort drive og er selvkørende med fokus på opgaven.

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma Gruppen er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag, og du får mulighed for at folde dig ud i dit fag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer, samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket "Ansøg" på denne side. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning senest d. 28. februar 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Elnaz Ehsani på mail ele@bygma.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi glæder os til at høre fra dig!