Jobbet "Bæredygtighedskonsulent med speciale i livscyklusvurderinger (LCA)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til vores dygtige bæredygtighedsteam, der arbejder på tværs af landet, søger vi bæredygtighedskonsulenter med speciale inden for livscyklusvurderinger og totaløkonomiske beregninger. Du må gerne være nyuddannet eller i starten af din karriere – vi skal nok give dig den rette oplæring.

Vores team inden for bæredygtighed vokser og har travlt med spændende projekter over hele landet. Sweco er markedsførende inden for bæredygtighedscertificeret byggeri i Danmark med mere end 100 igangværende DGNB-projekter i 2022. Vi har forankret bæredygtighed i en tværnationalafdeling, hvor vi arbejder meget på tværs af geografier og afdelinger. Udover bæredygtighedscertificeret byggeri arbejder vi med bæredygtighed i et livscyklusperspektiv, hvor viden om materialer, sundhed og den cirkulære agenda er i afgørende.

For vores kunder udvikler vi spændende projekter, der omfatter alle typer af byggeri, og hvor bæredygtighed er i højsædet. Vi får bygherres interesser og byggeriets funktion til at spille sammen, mens vi rådgiver om implementering af bæredygtighed både i forhold til materialevalg, byggeplads og driften af bygningen. På den måde skaber vi værdi for vores kunder og deres slutbrugere i form af bl.a. forbedret arbejdsmiljø, indeklima, totaløkonomi, salgsværdi og driftsudgifter, når byggeriet står færdigt.

Varierende opgaver
Jobbet vil byde på en variation af projektdeltagelse på integrerede bæredygtighedsprojekter og analyser af bygninger og materialers miljøpåvirkninger gennem LCA, samt mulighed for at bidrage til den faglige udvikling på området.

Helt konkret kan du f.eks. komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Indgå i integrerede designprocesser med bæredygtighed som omdrejningspunkt
  • Udarbejde og implementere skræddersyede bæredygtighedsstrategier
  • Udføre livscyklusvurderinger af materialers miljøbelastninger og totaløkonomi
  • Udvikle nye forretningsområder
  • Arbejde med udviklingsprojekter både internet og eksternt
  • Rådgive byggevareproducenter om dokumentationskrav i bæredygtigt byggeri
  • Arbejde med DGNB-certificeringsprojekter
  • Arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse

Dit fokus vil i høj grad være på beregning af materialer og bygningers CO2-udledning gennem LCA, som du vil bidrage med på bæredygtige byggeprojekter fra det tidlige design til projektering, udførelse og aflevering,  og du vil indgå som en del af bæredygtighedsprojektteamet. En bæredygtighedskonsulent i Sweco Byggeri er en person med byggefaglig baggrund, der er specialiseret i metoder som livscyklusvurderinger og totaløkonomiske beregninger samt udvikling af helhedsorienterede strategier for bæredygtigt byggeri og som kan facilitere beslutningsprocesser og koordinere leverancer hos kunder og samarbejdspartnere.

Det du kan byde ind med
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet med andre aspekter inden for bæredygtighed (som f.eks. kan spænde over CSR til afgasning af materialer, indeklima og energi). Har du kendskab til og arbejdet med DGNB, LEED eller BREEAM er det også en fordel. Derudover er du uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og har gennemført relevante kurser indenfor LCA gerne kombineret med konkret erfaring fra byggebranchen.

Du ønsker at arbejde målrettet og dedikeret som DGNB-konsulent og bæredygtighedsspecialist med LCA og LCC samt skræddersyede strategier for bæredygtigt byggeri. Du trives i tværfaglige teams og projektsamarbejde, men kan også arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver.

Sådan kommer du videre
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder i København Christine Collin på christine.collin@sweco.dk eller Allan Hesselholt teamleder i Aarhus på telefon 25 33 63 82. Ellers så send din ansøgning og CV via linket "Ansøg" hurtigst muligt og senest d. 24. juni 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.