Jobbet "Bæredygtighedskonsulent med forståelse for biodiversitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Afdeling og opgaver
Du bliver en del af afdelingen Bæredygtighed og Compliance, som er en del af koncernstabene. Vores opgave er at sætte koncernens rammer for blandt andet områderne bæredygtighed, IT-compliance, databeskyttelse, samt at drive Energinets program for bæredygtighed og få det til at leve i hele koncernen. Du får et særligt tæt samarbejde med afdelingens 2 bæredygtighedskonsulenter og de områder i resten af Energinet, der arbejder med bæredygtighed i anlægsprojekter, særligt med fokus på biodiversitet.

Dit overordnede ansvar er at skabe retning for en koncernfælles tilgang til biodiversitet, sparre om konkrete projekter, og skabe gode standarder og værktøjer for det praktiske arbejde i forretningen. Du sikrer, at vi har et solidt fundament for konsistent arbejde med biodiversitet i anlægsprojekterne, og samarbejder med projektlederne om at skabe governance og standarder for, hvordan vi gør det i praksis.

Dine konkrete opgaver dækker blandt andet over:

- Udarbejde koncernstrategi for biodiversitet inklusive handleplaner – i samarbejde med huset
- Sikre, at EU-taksonomien implementeres ift. biodiversitet og miljø
- Oplæg til hvordan vi kan fremføre forventninger til leverandører/entreprenører om hensyn til biodiversitet
- Opsætte mål og KPI’er for området
- Kommunikere om vores biodiversitetsaktiviteter internt og, i samarbejde med Kommunikation, eksternt

Når du har været hos os et år, har du fået sat biodiversitet på dagsordenen og skabt fundamentet for at forretningen kan drifte det videre. Du har helt konkret udarbejdet:

- Strategi for biodiversitet
- Skabelon for biodiversitet og miljø, i business cases
- Etableret et programspor for biodiversitet i vores program for bæredygtighed

Derefter arbejder du, på linje med resten af afdelingen, med forankring af de øvrige elementer indenfor bæredygtighed, med særligt fokus på miljø.

Kvalifikationer
Vores eneste krav er, at du som minimum har en grundviden indenfor biodiversitet og miljø. Hvad du derudover kommer med i rygsækken, er vi spændte på at se.

Du har fokus på fremdrift og at skabe hurtige resultater. Du motiveres af at bygge noget op, som du efterfølgende overleverer til andre til at drifte det. Du er nysgerrig anlagt og forstår vigtigheden af samarbejde på tværs af forretningen.

Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”. Vi afholder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Pfänner på telefon 23 33 88 94. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.