Gå til hovedindhold
Jobbet "Backend Udvikler til Finansielle Handelsløsninger" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde i et internationalt miljø på den bedste placering i København, hos en af verdens bedste B2B brokers i valuta handel, have erfarne kollegaer og udfordres på dine tekniske og forretningsmæssige evner, så er stillingen som Backend Udvikler et godt bud.

CFH group søger en dygtig C# Backend Udvikler, der selvstændigt og i teams kan tage ansvar for udviklingen af næste generation af virksomhedens Handels Platforme til virksomhedens kunder og partnere.

Virksomheden.
CFH har specialiseret sig i udviklingen af avancerede finansielle handelsløsninger til sine kunder worldwide.Virksomhedens produkter spænder fra BackOffice systemer til Trading platforme og er egenudviklede i C# og Java.

Som ungt firma er du fri for legacy systemer, og virksomheden drifter selv sine software løsninger på de over 100 servere, der er placeret worldwide. Virksomheden blev etableret i 2008, har 75 ansatte, hvor de 30 sidder i København. Der er 3 udviklingsteams teams, Trading-, Integration - og IT Back Office teamet.

Virksomheden, der vandt en Gazelle i 2013, oplever en kraftig efterspørgsel efter sine løsninger, og blev i 2016 opkøbt at PlayTech, verdens største teknologi leverandør inden for online gambling, hvorfor der søges en knivskarp Backend Udvikler til Integrations teamet, der kan tage ansvar for og bidrage til virksomhedens fortsatte positive udvikling.

Du tilbydes.
I et internationalt miljø, hvor vejen fra ide til produktion er kort, får du i samarbejde med andre udviklere og forretningen ansvaret for at udvikle og levere langtidsholdbare og brugervenlige løsninger. Du vil få en central rolle, hvor du med tiden vil blive domæne ekspert inden for udvikling af løsninger til OTC (over the counter) handel. Der er tale om kompleks distribueret software, der bl.a. består af multithreaded design og programmering af low-latency API løsninger. Udviklingsmiljøet er .NET/C#, C++ og MSSQL. Endvidere udvikles der i FIX (Financial Information eXchange) protokol.

Med reference til Teamlead i Integrations teamet vil dine primære ansvarsområder blive:

  • Arkitektur, design af funktionalitet, SW-udvikling og implementering af handels løsninger.
  • Forbedring og vedligeholdelse af de FIX løsninger, som kunderne benytter sig af ved realtids handler.
  • Integration af virksomhedens handelssystemer til likviditets providere såsom Barclays, UBS og Goldman Sachs.
  • Der skal påregnes en del kommunikation med eksterne partnere og banker.

Du tilbyder.
Du er en software udvikler, der nyder synligheden omkring dit arbejde. Du er parat til at tage ansvar og levere løsninger af høj kvalitet.
Selv om du måske kun har kendskab til/mindre erfaring med multithreaded programmering, er det et område, som du ønsker at dygtiggøre dig inden for.

Du kan dokumentere følgende:

  • En relevant uddannelse.
  • Erfaring med .Net/C#, design patterns og API løsninger.
  • Erfaring med/kendskab til multithreaded design og programmering.
  • Generel databaseerfaring såsom queries og store procedures.
  • Engelsk skriftligt som mundtligt på højt niveau.

Det vil være en fordel, hvis du kan nikke genkendende til følgende:

  • FIX protokol
  • Finansielle systemer
  • En eller flere testmetoder
  • Erfaring med C++.

Endvidere er du analytisk og en teamplayer, der både kan tale med teknikere og de af forretningens folk, der ikke har en teknisk baggrund.

Det er en forudsætning for at du kan komme i betragtning til stillingen, at du kan stille med en ren straffeattest.

Se mere om CFH på http://www.cfhgroupcompanies.com/ and http://www.cfhsystems.com/ and www.cfhclearing.com/.

Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamlead Emil Kongelys eko@cfhcloud.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder