Som it-udvikler i det relativt nye kontor "Udvikling One Stop Moms" får du mulighed for at præge den agile udvikling, og du er med til at udvikle centrale it-løsninger til fremtidens skattevæsen. Arbejdet er forankret i agile teams, hvor din nysgerrighed, din ambition og dine evner til at udfordre i forhold til optimering af løsningsdesign er i centrum.

Den første opgave, du skal være med til at løse, ligger på One Stop Moms projektet, hvor vi arbejder intensivt på at udvikle et nyt system, der skal håndtere de nye EU-Momsregler. Vi udvikler, i tæt samarbejde med Skattestyrelsen, en løsning, som sikrer lettelser til erhvervslivet og mere fair konkurrence på tværs af EU samt nedbringe svindlen med moms.

Dine arbejdsopgaver
I det daglige er du en del af et agilt, tværfagligt team, med basis i agile arbejdsprincipper, hvor vi arbejder i korte sprints og med daglige stand-up møder. Det er en vigtig del af opgaveløsningen at medvirke til at udfordre opgaver og løsninger, og det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig af natur og trives i et uformelt, dynamisk og til tider hektisk miljø.

Dine primære arbejdsopgaver på projektet er at:

  • udvikle, videreudvikle og unitteste services i Java, ofte i form af dataudveksling og validering af data sendt og til og fra en frontend
  • lave integrationer mellem One Stop Moms systemet og andre systemer i Skatteforvaltningen

Efter færdiggørelsen af One Stop Moms systemet vil du og dine kompetencer fortsætte på et nyt projekt eller program.

Vi søger ambitiøse og engagerede udviklere, som vil være en del af et af vores kontor, der skal drive gennemførelsen af it-udviklingsprojekter i Skatteforvaltningen. Kontoret bidrager som en af de primære opgaver med fullstack, frontend og backend udviklere i it-udviklingsprojekter, der også består af teams af arkitekter, løsningsdesignere, tekniske testere, mv.

Om dig
Du har gerne flere års erhvervserfaring med i bagagen, eller du er nyuddannet indenfor it-udvikling med udgangspunkt i en relevant videregående uddannelse fra f.eks. DTU, ITU, DIKU, Erhvervsakademi eller tilsvarende.

Du har erfaring med programmering i Java og gerne med brug af Spring boot. Derudover ser vi det som en fordel, at du er kvalitetsbevidst og har øje for detaljer og at du altid unittester din egen kode.

Har du kendskab til moderne frontend udvikling med brug af frameworks som Vue, React eller Angular, er det en bonus.

Vores værktøjskasse er både bred og tung, og derfor ser vi gerne, at du også har beskæftiget dig med flere af følgende:

  • Git, Jenkins, Docker, OpenShift, Artifactory
  • Spock, WireMock, Jest, GEB, Groovy
  • PostgreSQL, Kafka, ElasticSearch
  • REST API
  • Javascript, Typescript, Bootstrap, Scss
  • Microservices og event-drevet arkitektur
  • Continuous Deployment og Integration
  • Agile, Scrum og Safe

Du har lyst til at arbejde med mange forskellige teknologier, du er løsningsorienteret og tænker kreativt, når det kommer til anvendelsesmulighederne. Du er social og handler proaktivt, og du opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger.

Vi forventer, at du kan forstå og formulere dig på dansk – både skriftligt og mundtligt.

Dit kontor
Du bliver ansat i kontoret ”Udvikling One Stop Moms”, hvor vi i øjeblikket er 12 ansatte. Kontoret er forholdsvist nyt, og vi forventer med tiden at vokse til 20 medarbejdere. Vi hjælper og støtter hinanden i at komme fælles i mål med vores opgaver. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og vi trives rigtig godt i vores arbejde.

Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Der er gode muligheder for at forme sin egen dagligdag, der generelt er præget af en dynamisk og kreativ kultur. Med ca. 1500 ansatte er der ligeledes god grobund for karriereudvikling og for at møde nye spændende mennesker, enten i fagligt øjemed eller til et socialt arrangement.

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring, og du vil meget hurtigt blive kastet ud i både varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 1. november 2020. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marie With Jørgensen på tlf. 72373885 Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

​Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

​Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

​Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.