Gå til hovedindhold
Jobbet "Backend-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kruso søger lige nu en backend-udvikler til vores kompetente Aarhus-team, der arbejder med både offentlige og private virksomheder.
Er du passioneret omkring dit fag og motiveres du af velstruktureret og læselig kode? Har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et professionelt og dynamisk miljø med teknisk dygtige kolleger?

Vi søger dig, som har mindst to års erfaring, og som ikke er bange for at arbejde i AngularJS.
Vores kontor i Aarhus søger en backend-udvikler til vores kompetente CMS-team. Du kommer til at udgøre en central rolle i udviklingen af innovative og skræddersyede løsninger til landets kommuner og private virksomheder. Du kommer til at varetage forskellige opgaver, og du skal derfor være omstillingsparat og lærenem, så du hurtigt kan sætte dig ind i nye teknologier. Vi forventer, at du har mod på at udfordre teknologierne, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger til vores kunder.

Faglighed, udfordring og udvikling
Du bliver en del af et team, der er passioneret omkring deres arbejde og hvor team lead og projektleder sikrer rammerne for, at der i hverdagen er plads til både sparring og fordybelse. Arbejdsmiljøet er koncentreret, men med en åben og uformel omgangstone, hvor hverdagen er præget af udvikling, og hvor medarbejderne har stor medbestemmelse. Vi lægger samtidig vægt på, at der er rig mulighed for faglig udvikling og opkvalificering. Hos Kruso prioriterer vi faglighed og videndeling højt. Du vil derfor blive udfordret og inspireret i hverdagen gennem tæt samarbejde med dygtige og dedikerede udviklere og på konferencer og seminarer.

Dit daglige arbejde
Som .NET-udvikler hos Kruso kommer du til at spille en central rolle i udviklingen af skarpe IT-løsninger til offentlige og private kunder. Du kommer til at arbejde i et team, der består af en projektleder, en team lead og både backend- og frontend-udviklere.

Du kommer primært til at være beskæftiget med:

  • Webudvikling
  • .NET
  • C# CMS’er som Umbraco og EPiServer MVC
  • LINQ og ORM SQL og databasestruktur HTML
  • CSS Javascript
  • Angular

Som en af vores hovedansvarlige .NET udviklere forventer vi, at du har et stærkt engagement og er motiveret til at holde dig opdateret med de nyeste tendenser og løbende søger inspiration inden for dit fagområde, så du aktivt kan bidrage med både ny og eksisterende viden og sparring på vores løsninger.

Vi tilbyder
Et professionelt, men afslappet arbejdsmiljø med rig mulighed for faglig udvikling og opkvalificering. Et job hvor du får ansvar både som del af et team, men også i selvstændige opgaver. En arbejdsplads hvor medarbejderne har stor medbestemmelse i hverdagen, og hvor udvikling er centrum for vores hverdag. Arbejdsplads i hjertet af Aarhus med lækker madordning og alskens lækre frugter og drikkevarer. Konkurrencedygtig løn, og ordnede forhold omkring pension, forsikringer og sundhed.

Om Kruso
Kruso er et nordisk digitalt udviklings- og rådgivningsbureau, specialiseret i unikke og komplekse web-platforme og digitale konsulentservises. Vi leverer .NET-baserede custom solutions bygget fra bunden, og vi har en stærk track-record i Umbraco og EPiServer, som vi leverer både til det private og offentlige marked. Vi er et team på over 60 personer, lokaliseret i København, Aarhus og Malmø, og vi har 18 års erfaring at rykke med. Vi har et klart fokus på faglig stolthed, stor interesse for tekniske udfordringer og mærkbare forventninger til den enkelte medarbejders selvstændighed og kritiske sans.

Vil du være en del af Kruso?
Send din ansøgning via ansøgningslinket hurtigst muligt sammen med et detaljeret CV og en liste med konkrete opgaver, du har løst. Har du spørgsmål, kan du ringe til vores Head of Development - Aarhus, Casper Thygesen på +45 5049 7101.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Aarhus
keyboard_arrow_up
Udgivet
09. februar 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. april 2018
phone
Kontakt
Casper Thygesen
Tlf.: 5049 7101
work
Type
Fastansættelse