Jobbet "Backend BI udvikler " er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du styr på store datamængder, og kan du se dig selv arbejde med komplekse datamængder, der i høj grad er styret af menneskelig adfærd? Kan du stå på mål for at designe de rigtige back-end løsninger til genkendelige produkter og hjælpe med at sætte dem op? Så er du måske vores nye kollega til et spændende job i BI & Analytics.

Lige nu har du mulighed for at træde op på vinderpodiet som stjerne og medspiller i en agil virksomhed med Danmarks måske største webshop. Her får du et hold skarpe kollegaer, der hver dag arbejder for at levere datakvalitet på et højt niveau på de områder, der giver værdi til forretningen.

Om jobbet
Som vores nye Backend BI Udvikler kommer du til at indgå i vores BI & Analytics team sammen med 17 dedikerede kollegaer. Vi arbejder i et agilt setup, hvor vi har fokus på synlighed og målbart output. Vi er en del af den samlede BI afdeling på ca. 25 medarbejdere hvor humor og samarbejde på tværs er nøgleord i hverdagen.

Dine hovedopgaver vil blive tilpasning af vores eksisterende dataløsninger og udvikling af nye. Derudover vil der være en krydsflade med flere grene af forretningen, som sammenlagt udgør vores stakeholdere.

En typisk arbejdsdag kunne indeholde en eller flere af følgende elementer og ansvarsområder:

  • vedligeholdelse af eksisterende dataleverance
  • afklaring af nye behov med forretningen
  • tilføjelse af nye kilder til løsningen
  • levering af automatiske og manuelle udtræk til forretningen
  • forbedring af løsninger og vidensdeling med holdet,
  • code review og test af dit såvel som dine kollegers arbejde
  • koordinering af produktionslægning med driften

Hos Danske Spil spiller data en central rolle i vores forretningsmodel. Mængden af data genereret på daglig basis er betragtelig. Men hvad der er endnu mere interessant end mængden af data er kompleksiteten, der udgøres af en sum af nedenstående:

  • Antallet af kunder
  • Forskellige kanaler
  • Mange produkter fra forskellige leverandører
  • Krav til høj datasikkerhed

Spilleverdenen er en ikke-standardiseret verden, og det nødvendiggør en disciplin i forhold til tilrettelæggelse af data.

Vi arbejder med mange spændende og håndgribelige projekter. Mange af disse projekter er naturligvis relateret til vores forretning og vores produkter, som man møder i hverdagen. Men vi bruger ikke kun data til at drive forretning. Danske Spil er en virksomhed, som tager sit samfundsmæssige ansvar alvorligt. Et af de projekter, som netop skal sikre ansvarlighed, er vores spilscanner, hvor vi bruger AI og machine learning til at identificere ludomani. På samme måde har vi et ansvar for at identificere hvidvaskmønstre og rapportere til den danske spillemyndighed.

Hvem er du?
Du er god til at samarbejde og kan indgå på et hold af ligesindede dataentusiaster.

Vi forventer at du har dokumenteret erfaring med backend BI udvikling og besidder følgende kvalifikationer:

  • 3+ års erfaring med Microsoft Datawarehouse
  • T-SQL herunder kendskab til indeksering og partitionering.
  • Microsoft SQL Server Integration Services
  • Microsoft SQL Server Analysis Services
  • Microsoft SQL Server Reporting Services
  • Data Warehouse modellering, herunder historiklag og kendskab til deltaload.

Det er et plus, hvis du har kendskab til

  • DAX
  • MDX
  • Power BI
  • Power Apps

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • har fx en MCSA i Microsoft BI, og hvis ikke, så har du et CV fyldt af en masse BI/data erfaring
  • har erfaring med at arbejde med store datamængder
  • er en god teamplayer og kan omgås alle slags mennesker
  • tager ansvar, og kan nyde den omskiftelige hverdag i en stor organisation med en masse stakeholders
  • sætter pris på den iterative tilgang i et agilt setup

Vi glæder os over andres glæde
Hos Danske Spil tager vi vores ansvar seriøst. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund, enten i form af udlodningsmidlerne eller som skatter og afgifter. I alt har vi et samfundsmæssigt overskud på over 2,8 mia. kroner årligt.

Gennem os får danskerne mulighed for at spille hos en spiludbyder, hvor vi tager vores ansvar overfor både spillere og samfund alvorligt - og samtidig går vi forrest for at sikre danskerne fairplay på spillemarkedet samt forhindre matchfixing og hvidvask af penge.

Lyder det som noget for dig?
Så send os strakt din ansøgning og CV på po@danskespil.dk og mærk ansøgningen med Backend BI Udvikler. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Trine Brandt på tbra@danskespil.dk. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte People & Organisation Consultant Sarah Kirstine Andersen på skan@danskespil.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder