Jobbet "Azure Data Management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du bidrage til at integrationer og dataoverførsler mellem HOFORs forretningsapplikationer er effektive og driftsstabile?

Sammen med dygtige og engagerede kolleger samt leverandører er det din opgave, at data sikkert og smidigt er tilgængelige på tværs af vores IT-løsninger, samtidig med at integrationer og dataudvekslinger er skalérbare og i overensstemmelse med vores retningslinjer for vores IT sikkerhed.

Vi har påbegyndt arbejdet med at overflytte vores integrationsmotor til Microsoft Azure og driver det ved hjælp af Application Gateway og API Management. Du vil være med til at drive det fremadrettet og få flyttet on-premise integrationer op i Azure.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Designe og udvikle integrationer og dataudvekslinger
  • Analysere og vedligeholde eksisterende integrationer og dataudvekslinger
  • Samarbejde med vores udviklingsteam og IT-drift for at sikre pålidelighed og effektivitet
  • Bidrage til vedligeholdelsen af rammer for datadesign og datamodeller

Du bliver en del af sektionen IT Udvikling, der hører under HOFORs IT-afdeling, som består af ca. 100 medarbejdere med stor faglighed. Sektionen har ansvaret for at sikre IT-understøttelsen af alle forretningsområder i HOFOR.

IT Udvikling er et team på 10 medarbejdere, der består af udviklere og koordinatorer. I teamet er der en uformel omgangstone, plads til grin og der bliver lagt vægt på trivsel og godt samarbejde. Vi vægter desuden en god balance mellem arbejds- og privatlivet højt. Du vil referere til sektionslederen.

God forståelse for data og IT-sikkerhed
Som person er du god til at skabe overblik og struktur i din hverdag, og du arbejder systematisk med fokus på detaljerne.

Du har erfaring med integrationsløsninger og har et godt kendskab til principper og best practice for integrationer og dataudveksling.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af nedenstående punkter:

  • Azure Application Gateway
  • Azure Microsoft API Management
  • Azure Logic Apps
  • Microsoft Dataverse (Common Data Service)
  • OData
  • Rest API
  • Neuron
  • Evt. Data management og ETL / ELT

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme og opfører vindmøller og solceller.

Vores store ambitioner for byerne har stor indflydelse på vores ambitioner på IT-området, hvor vores IT understøtter forretningen – derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mikkel Loft Mollerup på e-mail loft@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2021.

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.