Tech og Innovation

Azure Cloud Engineer til kritisk datainfrastruktur

Har du interesse for Infrastructure as a Service? Og vil du være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling? Så har du nu mulighed for at blive en del af Data og Analytics området, hvor vi søger en Azure Cloud Engineer til vores Data Infrastruktur team, som udvikler Energinets tværgående datainfrastruktur. 

Som vores nye kollega får du mulighed for at fremme brugen af data i Energinets mange digitaliseringsinitiativer. Datainfrastrukturplatformen understøtter, at data kan gøres tilgængeligt for applikationer, BI-værktøjer, analyser, machine learning-algoritmer mv, og giver interne og eksterne interessenter mulighed for at træffe beslutninger baseret på et solidt datagrundlag - alt sammen noget, der er med til fremme den grønne omstilling. 

Velkommen til Data Infrastruktur teamet 

Teamet skaber med en modstandsdygtig og sikker infrastruktur til Energinets Dataplatform grundlaget for et informationsunderstøttet Energinet. Vi arbejder kontinuerligt for at understøtte informations- og datastrukturerne, så information nemt og sikkert kan gøres tilgængelig for de rette processer, mennesker og systemer til den rette tid. Til det har vi behov for tæt samarbejde og dygtige medarbejdere, der ser muligheder frem for problemer.   

Jobbets ansvarsområder og opgaver  

Du kommer blandt andet til at arbejde med: 

  • Skabe og designe skalerbare og sikre cloud-arkitekturer, der understøtter databehov og bedste praksis inden for Azure 
  • Implementere Azure-infrastruktur og -tjenester, konfigurere netværk, containerisering og andre relaterede tjenester 
  • Udvikle scripts og automatiseringsværktøjer til at forenkle gentagne opgaver, deployment og styring af infrastruktur som kode 
  • Sikre, at Azure-miljøet overholder praksis for sikkerhed og compliance, samt overvågning af systemets ydeevne og tilgængelighed 
  • At sikre vedligeholdelse og konstant overvågning af vores datainfrastruktur og datapipelines for at sikre deres stabilitet og pålidelighed 
  • Samarbejde tæt med vores data engineers, data scientists og BI-udviklere og andre interessenter for at opnå en dybere forståelse af dataudfordringerne og finde løsninger sammen 

Din profil

Du har solid erfaring fra en lignende rolle og mindst 5 års erfaring med Azure DevOps. Du har solidt kendskab til eller erfaring med infrastruktur-as-code ved brug af Bicep, og er vant til at understøtte behandling af store datamængder. Ligeledes har du erfaring med ETL-pipelines og værktøjer hertil i Azure, samt erfaring med Data Governance.

Derudover har du erfaring med:

  • At migrere komplekse løsninger til Azure
  • At designe, implementere og administrere komplekse løsninger på Azure-platformen
  • DevOps-værktøjer og praksisser, som fx CI/CD-pipelines, konfigurationsstyring
  • Containerisering i Azure, som fx Azure DevOps, PowerShell, Bash, Azure CLI, YAML, ARM templates, helm charts 

I teamet værdsætter vi det gode og inspirerende samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du kan trives i et miljø, hvor samarbejde og kommunikation er i centrum. 
Herudover besidder du en interesse og en motivation til konstant at lære og udvikle dig fagligt.  

Som person har du en professionel tilgang, og du værdsætter det gode samarbejde. Du er løsningsorienteret og initiativrig, og du er god til at kommunikere komplekse tekniske koncepter på en forståelig måde.  

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 26. maj 2024 Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder? Se nærmere på LinkedIn. Har du spørgsmål til jobbet? Ring til Chief Product Owner Anders Knørr Lysen på +45 6196 2770 eller Agile People Leader Andreas Qvitzau på telefon +45 2679 0395.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Andreas Qvitzau 
Agile People Leader
contacticon +45 2679 0395
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
26-05-2024



Follow us
Share/Print