Er du typen, der gerne vil udvikle dig på arbejde - uden, at det går ud over din fritid? Vink farvel til køen på motorring 3 og 4 og kom hen til os i rolige Haslev. 

Her får du en vigtig rolle i at udvikle på Azure-fundamentet til vores Dynamics 365 CE-platform, som kæder alle vores kommercialle virksomheder sammen og er helt central for vores fremtidige setup.

Du kan virkelig påvirke rollen og udvikle den, som du udvikler dig. Her er vi nemlig ikke så firkantede. Du får stor frihed i måden, du løser opgaverne på og plads til at udfolde din kreativitet,” fortæller afdelingsleder Henrik Holten.

Et team med plads til sparring, kreativitet og kvalitet 
I vores system- og udviklingsteam får du 9 gode udvikler- og Dynamics 365 CE-kolleger. Sammen står vi på mål for et af de helt centrale systemer i vores virksomhed. Omdrejningspunktet er vores Dynamics 365 CE-platform, hvor Azure er vores fortrukne legeplads.

Vores systemlandskab indeholder flere dele af platformen, herunder Sales, Field service, Customer Service og selvfølgelig Power-platformen.

Du bliver eksperten på området, men du vil være i tæt samspil med andre funktioner og bliver klædt godt på af teamet. Så du ikke kan undgå at få ny viden og udvikle dig i rollen,” forklarer Henrik.

Maskinemesteren i Azure-maskinrummet 
Azure-platformen spiller en central og stadig større rolle i vores virksomhed. Og du bliver helt essentiel i at sikre, at platformen snurrer som den skal, at vi kan skalere på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter, samt at vi kan optimere.

Målet er, at monitoreringen kører, og at de nødvendige alarmer er sat op, så vi kan tage initiativ og assistere vores forretning allerede inden de opdager, at de har brug for hjælp. Her samarbejder du med udviklerne og bidrager til at optimere løsningerne.

I din dagligdag vil du blandt andet:

  • monitorere vores platform og foretage nødvendige justeringer
  • deltage i de nødvendige Scrum-seancer for at have fingeren på pulsen
  • arbejde tæt sammen med udviklerne, systemspecialisterne og solution-arkitekterne
  • indgå i dialog med relevante samarbejdspartnere uden for teamet
  • sparre med dine kolleger, sikkert drikke en del kaffe og ikke mindst have det sjovt.

Azure med Azure på - nåh ja, og så er du god til scalability
Som team står vi sammen og står ved det, vi laver – så det håber vi, du også vil være med til. Vi håber også, du syntes, Azure er så spændende, at du helt af dig selv holder dig opdateret på platformen og alle dens muligheder. Og at du slet ikke kan lade være med at dele det med os.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • måske har en baggrund som udvikler eller IT-supporter samt minimum et par års erfaring fra en lignende rolle 
  • har erfaring med … og hold fast… Azure Infrastructure, monitorering, sikkerhed, scalability samt Azure DevOps-værktøjer og cloud-teknologier
  • har erfaring med Infrastructure as Code
  • kan designe og udvikle templates for standard services.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Hos os får du bl.a. fleksible arbejdstider, mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads, forsikringsordning, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang. Løn efter kvalifikationer.

Et Andel i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Holten på 21 55 23 54.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder