Jobbet "Automationsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lallemand Denmark A/S producerer forskellige fødevareingredienser. Årligt investeres der betydelig summer i nye anlæg, som gør fabrikken i stand til at følge med den stigende efterspørgsel på produkterne. Den store investeringslyst bevirker, at der er behov for struktur og projektledelse. Til at drive dette søges en automationsingeniør til Grenaa-fabrikken.

Udover de mange anlægsinvesteringer er det essentielt, at den daglige produktion fungerer optimalt. Rollen kræver, at du vil arbejde med al automation på fabrikken, i tæt samarbejde med elektrikere, produktionen og dine eksterne leverandører.

Som automationsingeniør bliver du medansvarlig for at projektere, installere, indkøre, fejlfinde og dokumentere Lallemands installationer. Du bliver en af Lallemands nøglemedarbejdere i den fortsatte tekniske udvikling af fabrikken. Din reference bliver til den tekniske chef.

Nysgerrig automationsingeniør, der formår at tage ansvar i et komplekst maskinsetup
Du har tidligere arbejdet med styringer i en produktionsvirksomhed med en høj automatiseringsgrad. Som udgangspunkt skal du vide, hvordan man programmerer, men din opgave er i højere grad at specificere, hvad der skal programmeres, end selv at gøre det. Det vigtigste er, at du formår at have det totale overblik over, hvordan reguleringsenhederne fungerer enkeltvis og i samspil med de øvrige systemer. Derfor er det vigtigt, at du er udviklingsorienteret og god til at se muligheder for forbedringer.

Som person har du et behov for at blive involveret og har en holistisk tilgang til din funktion. Du ved, at du er afhængig af andre, og du formår derfor at skabe relationer i virksomheden og samarbejde med andre. Du arbejder og kommunikerer effektivt – dog uden at gå på kompromis med kvaliteten af din opgaveløsning. Når der opstår problemer, skal de løses hurtigt, og derudover ønsker du at lære af problemerne og undgå dem i fremtiden.

Canadisk ejet virksomhed – men med et stort lokalt råderum
Lallemand er en international virksomhed med aktiviteter i mange lande verden over. Fabrikken i Grenaa var tidligere kendt som De Danske Gærfabrikker. Du bliver del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.
For den rette kandidat er det en yderst attraktiv stilling, hvor ansættelsesforholdene naturligvis matcher kvalifikationer og baggrund.
Stillingen er placeret i Grenaa, og det forventes derfor, at du bor indenfor rimelig afstand derfra.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Klik på knappen ”Ansøg” . Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne konsulent Mikael Hage på +45 21 32 92 12. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Lallemand Denmark A/S:
Lallemand er verdens førende indenfor udvikling, produktion og salg af gær, bakterier og specialingredienser til fødevarebranchen. Globalt er der ansat mere end 4000 medarbejdere i 40 forskellige lande.
Virksomheden er organiseret i 11 forretningsenheder, der er centreret om ingredienser til bagning, fermentering, brygning, biobrændsel etc.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder