Jobbet "Automationsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Automationsingeniør til VIAs nye Produktionsingeniøruddannelse

VIA University College i Horsens søger en ingeniør til undervisning inden for til automation og el, herunder programmering til Maskin- og Produktionsingeniøruddannelserne.

VIA har besluttet en forstærket indsats på ingeniørområdet, som blandt andet omfatter en ny Produktionsingeniøruddannelse med udgangspunkt i digital produktion og I4.0 med opstart i august 2018. Til understøttelse af uddannelsen har vi investeret i nye laboratoriefaciliteter, bl.a. et Industri 4.0 træningslaboratorie.

Du bliver nøgleperson i arbejdet med at udvikle og styrke faglighederne inden for digital produktion og automation på VIAs ingeniør- og teknikeruddannelser i samarbejde med uddannelsens øvrige medarbejdere inden for området. Du vil indgå som en del af underviserteamet på Produktionsingeniøruddannelsen og vil deltage i udviklingen af produktions- og automatiseringslaboratorierne sammen med laboratorieteknikerne.

Følgende arbejdsområder kan blive en del af hverdagen:

  • Undervisning i automation og el på maskin- og produktionsingeniøruddannelserne, herunder udarbejdelse af automationsdokumentation og PLC-programmering i Siemens S7
  • Projektvejledning for såvel danske som internationale studerende i relevante projekter i samarbejde med virksomheder
  • Udvikle laboratoriefaciliteter inden for automation og produktion
  • Indgå i relevante faglige netværk og erfaringsudvekslingsgrupper på vegne af VIA Engineering
  • Kontakt til industri og erhvervsvirksomheder i forbindelse med udviklingsaktiviteter inden for Automation og Industri 4.0.

Vi forventer, at du

  • Har en uddannelse som ingeniør med stærke kompetencer inden for automation, el og programmering
  • Har godt kendskab til udarbejdelse af dokumentation til automationsprojekter, herunder procesbeskrivelser, Produkt Flow diagram, funktionsbeskrivelser, motorkomponent-lister, I/O-oversigter, PID osv. Desuden kendskab til programmeringsstandarder, standardkomponenter og moduler inden for automation
  • Har programmeret mindst 5 år i Siemens S7 eller Rockwell PLC-udstyr og har kendskab til SCADA-systemer, MES, AX og ERP
  • Har erfaring med opgradering og udskiftning af automationsudstyr og software og kan analysere og dokumentere fejlårsager i automationssystemer
  • Behersker sprogene dansk og engelsk flydende i skrift og tale.

Kandidatprofil
Vi forventer, at vores nye medarbejder har en relevant ingeniøruddannelse og solid erfaring fra automationsprojekter i produktionsvirksomheder, gerne som projektleder i forbindelse med automationsløsninger.

Du skal have høj faglighed og stort engagement, og du skal have lyst til at arbejde med studerende som underviser og vejleder. Erfaring med undervisning og vejledning vil være en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer også, at du har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt, såvel eksternt som internt.

Hvem er vi?

  • Engineering er en samling af ingeniør- og teknikeruddannelser med undervisning i Horsens, Århus, Herning og Holstebro. Uddannelserne har en stærk international og erhvervsrettet profil, og fokus på høj faglighed, projektorienteret undervisning samt erhvervssamarbejde. Produktionsingeniøruddannelsen er en diplomingeniøruddannelse på 3 1/2 år.

Vi tilbyder
en fuldtidsstilling i et spændende og internationalt studiemiljø med engagerede og kompetente kolleger. Mulighed for efter- og videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomster, inkl. Pensionsbidrag.

Ansættelsen sker som adjunkt/lektor i henhold til cirkulære omstillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen (se her.)

Ansættelsesstedet vil være VIA University College, Campus Horsens; men der kan også forekomme opgaver på VIAs andre aktiviteter i Region Midtjylland, og du skal derfor have egen bil til rådighed.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen at kontakte uddannelsesleder Carsten Nielsen på e-mail: carn@via.dk

Ansøg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Ansøgning skal være VIA i hænde senest torsdag den 21. juni 2018. Ansættelsessamtaler afholdes uge 26.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2018.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering her:
http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger

Læs om VIA University College på www.via.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder