Jobbet "Automationsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har brug for flere hænder og søger derfor en dynamisk og idérig automationsingeniør til vores maskinbygningsafdeling, Process Technology Development.

Vores team består i dag af 20 kolleger, der har ansvaret for udvikling og design af automationsløsninger i tæt samarbejde med vores mekaniske konstruktionsafdeling.

Har du lyst til at blive en del af dette team og bevæge dig i krydsfeltet mellem højteknologiske løsninger, innovation og sund fornuft? Vil du være med til at udvikle produktionsudstyr, der bruges til at forbedre patienters livskvalitet? Så er dette job måske noget for dig.

Responsibilities
Som automationsingeniør bliver du en del af et stærkt team, der har ansvaret for at projektere og implementere automationsløsninger til nyudviklet produktionsudstyr til vores egen produktions- og udviklingsafdeling samt til andre Cook-sites. Fokus er på kompliceret medicoudstyr med små tolerancer.

Der er ofte en hårfin balance mellem teori og praksis, og vi prøver hele tiden at udvide grænserne for, hvad der er praktisk muligt. Opgavernes størrelse er alt fra små hjælpehåndværktøjer til stand-alone automationsenheder og hele produktionslinjer, ligesom vi altid benytter den sidste nye teknologi for hele tiden at kunne fremstille det optimale produktionsudstyr.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Projektering af nye automationsløsninger til vores produktionsudstyr. Det vil bl.a. være din opgave at skitsere og identificere forskellige løsningsmodeller samt bidrage med idéer til en konkret automationsløsning
  • I udviklingsfasen udarbejdelse af den fornødne el-dokumentation i E-plan
  • Udarbejdelse af risikovurdering samt sparring med vores mekaniske konstruktører i henhold til gældende standarder på området
  • Drive vores tavlemontører
  • Implementering af maskiner
  • I samarbejde med dine kolleger forestå den komplette el-tekniske dokumentation gennem hele processen i henhold til gældende standarder i maskindirektivet
  • Optimering af el-dokumentation på eksisterende produktionsmaskiner, som er udført i Caddy++ / See Electri-cal
  • Sparring med vores test- og valideringsafdeling
  • Programmering af Allen Bradley PLC, HMI og Servo

Qualifications
Jobbet som automationsingeniør indebærer en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Din kreativitet gør dig i stand til at se flere løsningsforslag, og din evne til at arbejde analytisk, systematisk og struktureret giver dig et godt grundlag for at vælge den bedste løsning. Du engagerer dig og brænder for det, du har med at gøre.

Vi lægger vægt på, at vores kommende kollega besidder en god portion humor og synes, det er spændende at fordybe sig i teknologien, men også er parat til at tage arbejdsbukserne på og finde skruetrækkeren frem.

Vi forventer desuden, at du besidder følgende kompetencer:

  • Gerne teoretisk baggrund som stærkstrømsingeniør eller ”automationsingeniør”, men du kan også have en håndværksmæssig baggrund med en teoretisk overbygning som maskinmester, stærkstrømstekniker el.lign.
  • Erfaring med udvikling og design af automationsløsninger gerne inden for medicoindustrien
  • Indgående kendskab til gældende standarder i maskindirektivet, DS/EN60204-1, DS/EN13849
  • Behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af eget fitnesscenter.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Process Technology Development, Kim Bjerg Hansen, på tlf. 2239 0023.

Ansøgningsfrist den 18. juni 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder