Jobbet "Automationschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at løfte Verdo Energy Systems A/S produktportefølje til at være unik for branchen, samtidig med at vi skaber stærke konkurrencedygtige løsninger?

Verdo Energy Systems er en vækstvirksomhed, i Verdo-koncernen. Vi arbejder med energiløsninger til både fjernvarme og industri – og vi arbejder med hele kæden, fra nye anlæg og til service og både i både Danmark og udland.

Opgaven
Verdo Energy Systems A/S søger en chef til en nyoprettet afdeling, der vil stå med ansvaret for automatik globalt i virksomheden. Du skal skabe retning, metodik og ensartethed for området automation, som dækker SRO, SCADA, procesforståelse og en generel digitalisering af vores produkter mm.

Din afdeling vil være central i vores organisation, da automation vil være en konkurrenceparameter, hvorfor din afdeling også vil være med i nysalg og mersalg.

Du vil få reference til Verdo Energy Systems A/S direktør.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en baggrund som minimum bachelor og gerne kandidat indenfor et relevant område.

Du er helt sikkert en innovativ person, som er i stand til at bruge din viden og erfaringer til at se, hvad der i fremtiden skal til, for at mulighederne i automation og digitalisering, løfter vores organisation og vores produkter.

Du har dine basiserfaringer på plads både indenfor automation og ledelse.

Du har en grad af selvstændighed og indlevelse, som gør, at du kan få dine ideer og tanker igennem hos kolleger, kunder og dine medarbejdere.

Der er tale om en nyoprettet stilling, hvorfor du vil få indflydelse på, hvordan netop dine og dine medarbejderes kompetencer kan sættes i spil.

Du vil få succes med en åben og tillidsbaseret ledelsesstil og vi forventer, at du som leder er med til at udvikle vores kultur.

Vi kan tilbyde
Hos Verdo har vi et uformelt, positivt og involverende miljø. Vi fokuserer på trivsel, og at vi alle vokser sammen med Verdo – og så er vi ambitiøse og forretningsorienterede.

Du bliver en del af Verdo-koncernen, hvor vi arbejder på at skabe grøn energi, der gør en verden til forskel.

Derudover har Verdo flere medarbejdergoder som sundhedsforsikring, frugtordning og fælles sociale aktiviteter.

Du vil få din daglige arbejdsplads i enten Randers eller Storvorde. Herudover har vi også kontor i Herning.

Sådan søger du stillingen
Har du lyst til at vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør Henrik Bøgh Nielsen, mobil 30 72 00 25. Vi ser løbende på din indkomne kandidater og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfristen er 20. august 2020. Klik ind på ansøg-knappen og send os velvalgte ord om dig selv og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder