Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.
Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Hvis du drives af faglige udfordringer og samtidig har lyst til - på sigt - at være mentor for nye automatikteknikere, så er dette din chance! Vi tilbyder en verden af muligheder, hvis du har det rette drive til at tage dem. 

Til VELUX fabrik i Østbirk ved Horsens, søger vi en automatiktekniker der har lyst til at varetage opgaver inden for industrielt el-arbejde.

Dine opgaver og udfordringer
Vores produktionsapparat udvikles konstant i retning af øget automatisering, og vi søger derfor en faglært og erfaren automatiktekniker, der selvstændigt kan varetage opgaverne ude ved maskinerne - en person, som kan hjælpe os videre i udviklingen af vores produktionsanlæg. Du bliver en del af vores vedligeholdelsesteam, der består af ti medarbejdere, som vedligeholder tre overordnede produktionsområder.

Du får naturligvis en grundig introduktion til de forskellige produktionsområder og dine arbejdsområder, så du er klædt godt på.

Dine opgaver vil være:

  • Systematisk vedligehold inden for el- og automatik
  • Fejlfinding på anlæg og maskiner
  • Optimering og reparation af elektriske og automatiserede anlæg
  • Udvikling og test af nye produktionstekniske løsninger i tæt samarbejde med de øvrige vedligeholdelsesmedarbejdere
  • På længere sigt stå for oplæring af automatikteknikerlærlinge

Din baggrund
Vi forventer at du har en baggrund som faglært automatiktekniker, og at du har en indgående teknisk viden kombineret med erfaring og evner inden for vedligehold af produktionsanlæg. Du har kendskab til PLC programmering samt robotstyring.

Du er ikke bange for at tage fat i værktøjet, og du kan lide at gå i dybden med din tekniske forståelse. Du er i stand til at sætte dig ind i arbejdet, så du kan udfordre løsningerne og sikre, at muligheder og risici er afdækket.

Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og vi forventer at du vil tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for.

Et stort drive og lyst til faglige udfordringer kendetegner dig som person, og vi lægger vægt på at du er dygtig til at anvende din viden, din tekniske indsigt og din faglige nysgerrighed over for nye teknologier.

Du kommunikerer godt med såvel eksterne som interne samarbejdspartnere, og du ved at teamwork er grundlaget for succes.

Dine muligheder
Vi tilbyder et spændende job på en fabrik i en af Danmarks største virksomheder med et stærkt brand. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt såvel som personligt i et uformelt miljø, hvor samarbejde er i højsædet, og hvor ønsket om at skabe resultater er en del af dagligdagen. Vi har tilrettelagt jobbet således, at du vil få bygget opgaver og ansvar på i takt med at du udvikler dig i stillingen. 

Miljøet er uformelt og dynamisk med engagement og drive i dagligdagen. Vi lægger vægt på en fælles indsats, og vi satser på medarbejdere der kan og vil. Hos os finder du en sund og udviklende arbejdsplads præget af gensidig respekt, hvor engagerede medarbejdere trives. 

A/S Østbirk Bygningsindustri er en del af VELUX Gruppen og beskæftiger 315 engagerede medarbejdere inden for fremstilling af komponenter til ovenlysvinduer samt færdigmontage af VELUX ovenlysvinduer, VELUX inddækninger og VELUX Modular Skylight. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager Carsten Jensen på tlf. +45 2949 0531 eller læs mere om hvordan det er at arbejde i VELUX Gruppen på www.velux.dk

Hvis du kontakter os i ferieperioden, så læg en besked, og vi vil kontakte dig efter ferien. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 25. august 2017.

Arbejdssted: Østbirk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Østbirk
keyboard_arrow_up
Startdato
14. July 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
25. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse