Automatiktekniker til DESKLINE
Vi søger en automatiktekniker til vores vedligeholdelsesområde i DESKLINE.
Vi søger en automatiktekniker til vores vedligeholdelsesområde i DESKLINE. Vedligeholdelsesområdet står for vedligehold, planlagt service og forbedringer af vores udstyr i DESKLINE. Vi er pt. 165 timelønnede, der arbejder i tre skift og i weekenderne.
Arbejdstiden: Der søges en medarbejder til fast aftenhold eller alternativt fast skiftehold dag/aften.
DESKLINE er inde i en konstant udvikling, hvor der lægges vægt på LEAN, optimering af bestående processer samt godt samarbejde. De seneste 5 år har vi ligeledes investeret massivt i robotter og automatisering og denne tendens fortsætter.
Primære arbejdsopgaver
- Systematisk vedligehold af LINAK produktionsudstyr og dokumentation af dette igennem vores vedligeholdssystem.
- Fejlfinding og fejlretning af PLC-styrede anlæg, robotceller og diverse maskiner.
- Produktionsoptimering af udstyr i samarbejde med produktionsteknikere og operatører.
- Systematisk fejlsøgning, fejlretning og reparation af pneumatiske/elektriske anlæg og styringer.
Du
- er automatiktekniker og har et godt kendskab til produktionsudstyr og gerne robotteknologi
- er analytisk i din tilgang til fejlrettelser og forbedringer
- er serviceminded, selvstændig, kvalitetsbevidst og en stabil arbejdskraft
- bidrager til et værdifuldt samarbejde og en god teamånd, der afspejles i afdelingens attitude og væremåde over for operatører, funktionærer og leverandører
- udviser faglig stolthed og er på forkant med produktionsudstyrets tilstand, så det inden for dit område til enhver tid er optimalt vedligeholdt og løbende forbedres
- kan forvente et udfordrende arbejde med dygtige og gode kolleger samt stor berøringsflade
Se mere om LINAK som kommende arbejdsplads her: https://www.youtube.com/watch?v=9xMhLciI_t4
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PT & Maintenance Manager Børge Mikkelsen på telefon 5156 731.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder