Jobbet "Automatik-ingeniør med kærlighed til produktionsudstyr" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trelleborg Sealing Solutions Helsingør får biler til at yde mere, fly til at lande stabilt og gravkoen til at bryde igennem det umulige, for vi er 420 super-dedikerede kolleger, der er specialiserede i udvikling og produktion af tætningssystemer til højteknologiske virksomheder inden for hydraulik-, bil-, fly-, skibs-, olie- og maskinindustrien.

Vores kunder priser os for vores høje kvalitetskrav - krav, som vi stiller til hinanden, til vores leverandører og ikke mindst til vores produkter. Vi råber ikke så højt om vores evner, men her på vores succesfulde fabrik er vi faktisk blandt de bedste i verden indenfor vores felt - og det vil vi blive ved med at være!

Driften er vigtig 
Du bliver en del af en afdeling bestående af 19 kompetente og engagerede kollegaer, der med solid værkstedshumor og robusthed navigerer i hverdagen.

Hverdagens primære fokus er at understøtte driften, så vores produktionsmaskiner ikke står stille. Vi har brug for hver eneste kørende time på dem, så det har altid 1. prioritet. Du bliver vores automatik-kyndige, så du skal komme med en solid og gennemprøvet værktøjskasse. Du kommer til at deltage i projekter, hvor du som den automatik-kyndig stiller din viden, din undren og din kreativitet til rådighed.

Vi forventer, at du er dygtig indenfor:

  • Optimering af eksisterende udstyr (med en god aldersspredning)
  • Implementering af nyt udstyr
  • Programmering af PLC, HMI og Servo
  • Udarbejdelse af El-dokumentation i Pc Schematic
  • Udarbejdelse af dokumentation i henhold til Maskindirektivet

Og så er du bestemt ikke for fin til at supportere Vedligeholdelsesafdelingen og Produktionen ved fejl på udstyr.

Glad for el-teknik og for hverdagens små og store udfordringer
Vi forestiller os, at du har en baggrund som automatik-ingeniør, el-ingeniør, industri-elektriker med mange kurser eller en anden el-teknisk baggrund.

Du har solid erfaring som automatik/el-tekniker fx i en produktionsvirksomhed eller hos maskinproducent.

Du har tillige:

  • arbejdet med PLC, HMI, servo og måske også robotter og vision.
  • erfaring med projektstyring, af projekter af maskinteknisk karakter.
  • kendskab til de regulative krav, der stilles til maskinbygning samt CE-mærkning af produktionsudstyr.

Du er flydende i dansk i både skrift og tale, og du har arbejdet på engelsk indenfor de seneste par år, så du kan læse og forstå instruktioner på engelsk.

Du går til opgaver og mennesker med et åbent sind og et glimt i øjet – og lader dig ikke vælte af de tidspunkter, hvor kollegaernes humør ikke matcher dit eget. Du har en sund og realistisk indstilling til det at være på en arbejdsplads, og du er villig til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet.

Forståelsen og respekten for medarbejdere og kolleger på alle niveauer i virksomheden er en selvfølge og noget, vi værner om – det er en af vores styrker. Som person er du derfor åben af natur samt en god holdspiller. Du trives med at komme i produktionen, hvor du kan tale med kollegaerne, der får tingene til at ske.

Vi tror på, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv - og vi tror også på, at den både smitter og skaber engagement omkring sig. Så vi forventer (både af os selv og af dig), at vi sammen skaber et miljø, hvor arbejdsglæden er i højsædet side om side med kvalitet, ansvarlighed og engagement.

Vi er i en opbrydnings- og oprydningstid. Vækst, nye kommende systemer og nye måder at arbejde sammen på præger vores hverdag. Du skal derfor have lyst til at være en medvirkende faktor til videreudvikling og optimering af arbejdsgange og systemer. Vi vil gøre tingene bedre i dag end i går - og vi vil være endnu bedre i morgen.

Yder du et konstruktivt modspil, og hjælper du selv med svarene?
Hos os får du mulighed for at være med til fortsat at skabe verdensklasse-produktion i Danmark - og for at have en finger med i spillet mange steder. Du udfordrer vanetænkningen og kan med din konstruktive og pragmatiske tilgang bringe os et niveau op. Du elsker at gøre tingene rigtigt og satser på langsigtede løsninger - ikke bare brandslukning.

Hvis det tænder en gnist i dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV senest den 19. oktober via linket her på siden. Vi holder samtaler løbende, så du behøver ikke vente til i sidste øjeblik.

Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdelseschef Jesper Stougaard på telefon 4927 0333. Du kan IKKE sende din ansøgning til Jesper, men skal benytte linket her på siden, ellers bliver den desværre ikke registreret.

Trelleborg is a world leader in engineered polymer solutions for almost every industry on the planet. And we are where we are because our talents brought us here. By specializing in the polymer engineering that makes innovation and application possible, Trelleborg works closely with leading industry brands to accelerate their performance, drive their business forward - and along the way, shape the industry and progress that will benefit humankind in the exciting years ahead.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder