Jobbet "Autodesk Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Arbejdet med produkter inden for Autodesk spænder bredt og på tværs af HOFOR herunder projektering, udveksling af filer og tekniske tegninger. Vi stræber efter at sikre vores medarbejdere de bedst mulige forudsætninger for at løse deres opgaver. Vi udvider og udvikler derfor brugen af Autodesk-produkter, og der vil både være nye og igangværende opgaver inden for området.

I HOFOR bruger vi Autodesk-pakken ‘Architecture, Engineering & Construction Collection’. Primært programmerne AutoCAD, Civil 3D, Revit, Plant 3D og Navisworks.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Løse systemfaglige problemstillinger
  • Systemopsætte Autodesk-programmer
  • Udvikle værktøjer og metoder
  • Udarbejde og vedligeholde ensartede standarder, retningslinjer og processer
  • Samarbejde med IT-afdelingen og på tværs af organisationen
  • Brugersupporte, undervise og sparre med AutoCAD brugerne

Du bliver en del af afdelingen Design & Dokumentation, hvor du får 55 kolleger, der primært er tekniske designere. I Design har vi et tæt samarbejde på tværs af sektionerne for at få de bedste løsninger. Samarbejde og sparring med kolleger er vigtigt, og du kan se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor viden og faglighed værdsættes. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.

Faglig viden såvel som praktisk erfaring med Autodesk produkter vil være afgørende for at kunne bistå og have ansvar for brugersupport, formidling af viden, sparring og udvikling af nye metoder og værktøjer.

Struktureret og serviceminded Autodesk specialist
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring med Autodesk-applikationerne og gerne erfaring som systemspecialist eller lignende. Du trives med at arbejde selvstændigt, men er også opsøgende i forhold til samarbejde og sparring. Vi lægger desuden vægt på, at du er struktureret og vant til at planlægge og prioritere dine opgaver. Det er vigtigt, at du tænker kvalitet ind i opgaveløsningen.

Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kolleger.

Som person udviser du initiativ, er proaktiv og serviceminded. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. Du kan håndtere flere opgaver parallelt – fra store til små.

Bliv en del af en større udvikling
Hver eneste dag regner rigtig mange mennesker med HOFOR. Vi forsyner Hovedstadsområdet med rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, fjernkøling, bygas og opfører vindmøller. Det stiller store krav til vores tekniske løsninger. Vi søger profiler, der forstår vores kunders behov, medarbejdere, der tager initiativ og gerne vil lære nyt, samtidig med at de er gode til at samarbejde og dele viden. Derfor er dit arbejde også en del af en større udvikling. 

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Hanne Jørgensen på telefon 2795 2793.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder. 

Forventet ansættelse pr. 1. april 2021.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.